Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 1 timme 51 minuter sedan

Ny tv-serie følger Beredskabsstyrelsens indsatser over hele landet

tis, 11/08/2026 - 20:00
En ny reportageserie giver et indblik i Beredskabsstyrelsens arbejde, når det statslige redningsberedskab bliver indsat ved større og mere komplekse hændelser. Serien følger både medarbejdere og værnepligtige under indsatser og i den træning og uddannelse, der skal sikre, at de er klar, når alarmen lyder.

Svensk autohjælpsfirma får kæmpe underskud i Danmark

mån, 10/08/2026 - 20:00
I 2023 etablerede den svenske autohjælpskoncern Assist24 sig i Danmark gennem overtagelsen af resterne af det kriseramte Redning Danmark. Indtil videre har det dog ikke været en økonomisk succes, og senest fik koncernen i 2025 et underskud på ikke mindre end 27 mio. kr. De svenske ejere har dog stillet en garanti på 12 mio. kr. for 2026, således at koncernens drift kan fortsætte.

Målrettet indsats reducerede 112-opkald fra hyppige indringere med op til 99 pct.

sön, 09/08/2026 - 20:00
En lille gruppe nordjyder står for en uforholdsmæssig stor del af 112-opkaldene. Region Nordjylland har derfor afprøvet en række målrettede indsatser, og en ny evaluering viser markante fald i antallet af opkald. En fælles patrulje med en sundhedsfaglig visitator og en forebyggelsesbetjent fra Nordjyllands Politi i Hjørring har alene reduceret tre borgeres opkald til alarmcentralerne fra 1.834 til 44.

Klagenævn: Tilbud på patienttransport kunne ikke ændres efter tilbudsfristen

lör, 08/08/2026 - 20:00
En tilbudsgiver kunne ikke ændre kurs efter tilbudsfristens udløb ved at trække en tidligere oplysning om, at et tilbud ikke levede op til et mindstekrav. Det fastslår Klagenævnet for Udbud i en kendelse, hvor Region Hovedstadens Akutberedskab fik medhold i en tvist om udbuddet af siddende patienttransport.

Branche kræver at beskyttelseskøretøjer bliver lovpligtige ved arbejde i nødsporet

fre, 07/08/2026 - 20:00
En bred alliance af organisationer med tilknytning til redningsberedskab, autohjælp, politi og trafiksikkerhed opfordrer den nye by-, land- og transportminister, Signe Munk (SF), til at gøre beskyttelseskøretøjer med energiabsorberende stødpuder – de såkaldte TMA-køretøjer – obligatoriske ved alt arbejde i nødsporet. Organisationerne mener, at en lovændring vil redde liv og skabe klare regler for arbejdet langs motorvejene.

Brandvæsenernes gennemsnitlige responstid steg med 9 sekunder i 2025

tors, 06/08/2026 - 20:00
De kommunale redningsberedskaber var i gennemsnit fremme efter 8 minutter og 12 sekunder i 2025. Det var 9 sekunder senere end året før, og samtidig faldt andelen af udrykninger, der nåede frem inden for både 10 og 15 minutter. Bag landstallene var der store forskelle mellem kommunerne.

Advarer: Udløb af sygetransporttilladelser kan sende 400.000 kørsler over i det offentlige

ons, 05/08/2026 - 20:00
Omkring 750 eksisterende sygetransporttilladelser blev sidste år forlænget midlertidigt, fordi en større revision af taxiloven endnu ikke var klar. Dansk Erhverv advarer nu om, at tilladelserne udløber ved udgangen af 2026. Uden en ny forlængelse vil omkring 400.000 årlige syge-, sundheds- og omsorgstransporter efter organisationens vurdering skulle udføres i offentligt regi. Derfor opfordrer Dansk Erhverv nu Folketinget til at forlænge overgangsordningen, indtil en ny taxilov er på plads.

Ny ambulance og el-sygetransportvogn til Samsø

ons, 05/08/2026 - 10:00
Samsø Redningskorps har modtaget en ny ambulance og et køretøj til siddende sygetransport. Begge køretøjer er opbygget på Mercedes-Benz Sprinter-chassiser, men sygetransportvognen er den elektriske eSprinter-udgave med en rækkevidde på op til 293 km.

Brandvæsenerne brugte lidt længere tid på at komme af sted i 2025

tis, 04/08/2026 - 20:00
De kommunale redningsberedskabers gennemsnitlige afgangstid steg fra 2 minutter og 39 sekunder i 2024 til 2 minutter og 41 sekunder i 2025. Samtidig faldt andelen af udrykninger, der afgik inden for ét minut. Bag landsgennemsnittet gemmer der sig store forskelle mellem kommunerne.

Ny treårig politiuddannelse skal ruste betjentene til mere kompleks kriminalitet

tis, 04/08/2026 - 10:00
De første 120 studerende er begyndt på den nye treårige politiuddannelse, som fremover skal erstatte den hidtidige basisuddannelse. Uddannelsen får et højere fagligt niveau med større vægt på blandt andet efterforskning, digital kriminalitet og forebyggelse, og den skal samtidig gøre det lettere at rekruttere nye politibetjente.

Kommunerne driver flere brandstationer, mens Falcks andel fortsætter med at falde

mån, 03/08/2026 - 20:00
Det kommunale redningsberedskab har de seneste 10 år gennemgået en stille strukturændring. Antallet af brandstationer er stort set uændret, men flere stationer drives nu af kommunerne, mens Falck driver færre. Samtidig bliver medarbejderne ældre, og de frivillige i brandværnene udgør en stadig mindre del af det samlede beredskab.

Region Nordjylland vil skabe klare regler for disponeringen af ambulancerne

sön, 02/08/2026 - 20:00
Region Nordjylland vil indføre et nyt styringsgrundlag for hele det præhospitale område efter den kritik, som en ekstern redegørelse tidligere har rejst af uklare rammer for ambulanceberedskabet. Med det nye grundlag skal der skabes større gennemsigtighed om, hvordan ambulancer og andre præhospitale enheder disponeres, og hvem der træffer hvilke beslutninger.

Her er den kommende brandstation i Viborg

lör, 01/08/2026 - 20:00
Midtjysk Brand & Redning har offentliggjort de første visualiseringer af den kommende brandstation i Viborg. Samtidig er totalentreprenøren valgt til projektet, der skal erstatte den nuværende, næsten 60 år gamle brandstation med et moderne beredskabscenter, som samler de operative, tekniske og forebyggende funktioner.

Kraftigt fald i antallet af anerkendelser af udenlandske ambulancereddere

fre, 31/07/2026 - 20:00
Efter en markant stigning i 2024 faldt antallet af udenlandske ambulancefolk, der fik deres uddannelse anerkendt i Danmark, markant i 2025. Styrelsen for Patientsikkerhed gav anerkendelse til 11 ambulancebehandlere og paramedicinere mod 67 året før. Samtidig steg antallet af afslag, mens flere udenlandske brandfolk fik deres uddannelse anerkendt.

Nyt Præhospital skal samle ambulancer, lægevagt og AMK-vagtcentral i Region Østdanmark

tors, 30/07/2026 - 20:00
Fra 1. januar 2027 bliver Region Hovedstadens Akutberedskab og Præhospitalt Center i Region Sjælland samlet i én ny organisation med navnet Præhospitalet. Den nye, selvstændige enhed får ansvar for blandt andet ambulancer, lægevagt, AMK-vagtcentral, akutlægebiler og patienttransport i hele Region Østdanmark. Samtidig venter et omfattende arbejde med at harmonisere de to regioners forskellige præhospitale tilbud.

Politiet hædrede 17 borgere for ekstraordinær handlekraft

tors, 30/07/2026 - 10:00
17 borgere i alderen 17-73 år er blevet hædret af Midt- og Vestsjællands Politi for en ekstraordinær indsats. Borgerne har blandt andet standset alvorlig kriminalitet, reddet liv, ydet førstehjælp og hjulpet mennesker i akut fare i sikkerhed.

Forskere vil bruge ambulancedata til at undgå unødige indlæggelser

ons, 29/07/2026 - 20:00
Et nyt AI-baseret system skal hjælpe ambulancepersonalet med hurtigere og mere præcist at vurdere patienternes tilstand. Ifølge forskerne ser systemet ud til næsten at kunne halvere antallet af patienter, der fejlagtigt vurderes som alvorligt syge, hvilket kan reducere antallet af unødige indlæggelser og samtidig styrke patientsikkerheden.

Fire nye akutlægehelikoptere styrker det landsdækkende beredskab

tis, 28/07/2026 - 20:00
Den landsdækkende akutlægehelikopterordning fløj 4.246 missioner i 2025 – stort set uændret i forhold til året før. Samtidig blev fire nye akutlægehelikoptere sat i drift, hvilket giver regionerne et mere robust og moderne luftbårent beredskab.

Storbrand i Norge: Ekspert peger på fire årsager til den voldsomme brandspredning

mån, 27/07/2026 - 20:00
En kombination af ekstrem varme, langvarig tørke, kraftig vind, skrånende terræn og tæt træhusbebyggelse fik en brand i den norske by Krokstadelva til at udvikle sig til den største boligbrand i nyere norsk historie. En dansk brandekspert vurderer, at en lignende situation også kan opstå i Danmark – men næppe i samme omfang.

Regionspolitiker: Dårlig mobildækning besværliggør ambulancernes arbejde

sön, 26/07/2026 - 20:00
Der er flere steder i Nordsjælland, hvor ambulancerne mister mobilsignalet under transporten til hospitalet. Det skaber frustration blandt medarbejderne og gør kommunikationen med akutmodtagelserne vanskeligere, mener næstformanden i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (K). Han opfordrer både teleselskaberne og regionen til at finde en løsning.

Sidor