Innehållssamlare

Ett utbrott av listeria som pågått under flera år i Sverige och ytterligare fyra EU-länder orsakades troligen av fryst majs. Senast i december 2017 insjuknade en person i Sverige.

Efter mange måneders tavshed har den nyoprettede Reddernes Fagforening i dag relanceret sig selv. Foreningen blev oprettet i forbindelse med de omfattende protester mod sidste års 3F-overenskomst på redderområdet, og foreningen har nu ændret kurs: Den vil være en ægte fagforening med overenskomst og mulighed for at tilbyde a-kasse gennem et samarbejde med Det Faglige Hus.

Der er i dag omkring 4.000 ambulancereddere i Danmark, og det er en gruppe af disse reddere, som har valgt at bryde med 3F og FOA, fordi de efter flere års utilfredsstillende overenskomster har mistet tilliden til de to traditionelle fagforeninger. I stedet vil redderne nu tage sagen i egen hånd og søge at sikre bedre løn- og arbejdsvilkår.

Utilfredsheden med 3F og FOA kulminerede sidste år under overenskomstforhandlingerne, da 87 pct. af de privatansatte reddere stemte nej til overenskomstforslaget, som alligevel blev vedtaget af et samlet LO. Den situation ønsker mange reddere ikke skal gentage sig, og derfor vil de nu have deres egen fagforening, så de selv skal vedtage deres overenskomster.

Initiativet er allerede blevet støttet økonomisk af omkring 1.800 reddere. De kan nu – hvis de er beskæftiget indenfor det præhospitale område – melde sig ind i Reddernes Fagforening.

”Vi har stiftet Reddernes Fagforening, fordi vi gerne vil styrke faget og forbedre arbejdsforholdene for redderne. Vi er med de seneste overenskomster blevet tvunget til at acceptere flere lange rådighedsvagter til en betydelig lavere løn, mere arbejde i forbindelse med døgnvagter uden ekstrabetaling, mindre hviletid på vagterne samt manglende kvalifikationstillæg for vores kompetenceniveau. Det finder vi grundlæggende uacceptabelt”, siger Rune Elton Rasmussen, der er redder og formand for Reddernes Fagforening.

Reddernes Fagforening peger også på, at de seneste års udbud af ambulancekørsel ofte har forringet reddernes løn- og arbejdsvilkår, fordi lønomkostningerne er en vigtig del af prisen.

”Det vil Reddernes Fagforening ikke længere acceptere. Uanset, hvem der vinder et udbud, skal en redder koste det samme og have de samme arbejdsvilkår. Derfor kæmper Reddernes Fagforening hver dag for at få en fælles brancheoverenskomst for alle reddere under det præhospitale område”, lyder det fra foreningen.

”3F og FOA er en stor sammensmeltning af mange forskellige fagforbund, der arbejder i vidt forskellige brancher. Redderne er eksempelvis i fagforening med chauffører og pedeller, som har helt andre udfordringer på deres arbejdspladser. Derfor er Reddernes Fagforening en fagforening af reddere og kun for reddere. Alle initiativtagerne arbejder til daglig som ambulancereddere, og de ønsker med deres initiativ at finde tilbage til fagbevægelsens rødder med fagforbund for hvert enkelt fag”, slår foreningen fast.

Reddernes Fagforening har indgået en samarbejdsaftale med Det Faglige Hus, som skal levere en række administrative og juridiske ydelser for Reddernes Fagforening. Det gør det muligt for Reddernes Fagforening at tilbyde en fuldt dækkende fagforening med a-kasse og faglig bistand til en lavere pris end den etablerede fagbevægelse. Det vil dog være Reddernes Fagforening selv, som skal stå for den politiske del og eventuelle overenskomstforhandlingerne.

Nästan 800 kvinnor i Skåne har skickat in det självtest för hpv-virus som de fick i brevlådan under december. Det är resultatet av ett pilotprojekt som omfattade 6 000 kvinnor i Skåne som inte gått på den ordinarie cellprovtagningen.

Under förra året minskade antalet rapporterade fall av tuberkulos med 27 procent jämfört med 2016. Även antalet smittade i landet minskade. 

En autorisationsordning for ambulancebehandlere, en mere ensartet opgørelse af ambulancernes responstider samt bedre it-understøttelse. Det er regeringens visioner for akuthjælpen i et nyt udspil om den præhospitale indsats. Udspillet skal skabe mere gennemsigtighed om akuthjælpen i Danmark.

Sundhedsstyrelsen har igangsat et arbejde, der senere på året skal resultere i nye anbefalinger for et styrket akutberedskab ved akut sygdom eller skade. Arbejdet er tilrettelagt med udgangspunkt i fem udvalgte områder:

1. Det præhospitale beredskab
2. De fælles akutmodtagelser
3. Akutindsatsen hos mennesker med psykiske lidelser
4. Lægevagt og 1813
5. Den kommunale akutindsats.

De nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens forventes at ligge klar ultimo 2018, og det er baggrunden for, at regeringen i et nyt udspil om det præhospitale område blandt andet beder regionerne om inden udgangen af 2018 at komme med forslag til mere ensartede målsætninger for deres akuthjælp.

Regeringen vil så på baggrund af regionernes oplæg og arbejdet i Sundhedsstyrelsen følge op på det samlede akutberedskab med en egentlig akutplan i starten af 2019, når de faglige anbefalinger er klar.

I dag fastsætter regionerne hver især politisk bestemte servicemål for ambulancernes responstid. Men ifølge regeringen medfører det uensartede målsætninger på tværs af Danmark og en uigennemsigtighed i den service, som danskerne oplever.

I nogle regioner arbejder man f.eks. med mål for den gennemsnitlige responstid, mens man i andre regioner har opstillet mål for, hvor mange ambulancer, der f.eks. skal være fremme efter 5, 10, 15 og 20 minutter.

Derfor indgår det i regeringens nye udspil, at regeringen vil bede regionerne om inden udgangen af 2018 at stille forslag til en ensartet måde at opstille og offentliggøre responstidsmål på, herunder i højere grad at medtage den øvrige præhospitale indsats. Det forslag vil derefter indgå i regeringens samlede akutplan.

Samtidig understreger regeringen dog, at ensartede opgørelsesmetoder ikke betyder, at servicemålene nødvendigvis skal være ens i regionerne.

Endvidere vil regeringen pålægge regionerne, at de hvert kvartal skal indberette sammenlignelige responstider for første sundhedsprofessionelle fremme på stedet. Det skal sikre en større gennemsigtighed i den præhospitale indsats.

Ambulanceuddannelsen opkvalificeres, så alt nyuddannet ambulancepersonale i fremtiden vil være uddannet til behandlerniveau, og i den forbindelse har der fra forskellig side været peget på et ønske om, at ambulancepersonalet autoriseres.

I det nye oplæg tilkendegiver regeringen, at den ser positivt på muligheden for at indføre en autorisationsordning for ambulancebehandlere. Regeringen har derfor bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at komme med oplæg til, hvordan en autorisationsordning for ambulancebehandlere kan se ud.

Regionerne anvender allerede på en række områder nye digitale værktøjer til at styrke det præhospitale beredskab. Men der er rum for videre udvikling af området, mener regeringen.

”Selvom alle regioner anvender en elektronisk præhospital patientjournal (PPJ), er det ikke alle regioner, der har etableret en teknisk integration mellem PPJ og hospitalets elektroniske patientjournal (EPJ). Det betyder, at den viden om patienten som genereres på vej til sygehuset, ikke er umiddelbart tilgængelig for hospitalspersonalet efter overlevering af patienten. Det skaber risiko for fejl og skal derfor ændres”, skriver regeringen i oplægget.

”Regeringen vil opfordre regionerne til at udvikle samspillet mellem PPJ og EPJ systemerne og udnytte de teknologiske muligheder, der er for yderligere at styrke behandlingen under transporten”, lyder det i oplægget.

Kan artificiell intelligens hjälpa sjuksköterskorna vid sjukvårdens larmcentraler att avgöra om en ambulans ska skickas eller inte? Det ska nu undersökas i Uppsala.

Nu har samtliga landsting och regioner infört e-tjänsten Journalen. Därmed kan alla invånare i Sverige läsa sin egen journal via nätet.

Onsdagens byrådsmøde i Stevns Kommune gav ikke den ventede afklaring af Østsjællands Beredskabs fremtid. Politikerne endte nemlig med at beslutte, at kommunen ikke kan tage stilling til den risikobaserede dimensionering. Årsagen er, at Køge Kommunes exit fra beredskabet har skabt en ny situation, hvor man i Stevns ikke kan gennemskue konsekvensen.

I sidste uge besluttede Køge Kommune at forlade Østsjællands Beredskab, og dermed er Stevns Kommune ikke længere ”landfast” med de andre kommuner, som indgår i det fælleskommunale beredskab. På den baggrund var det ventet, at også Stevns Kommune ville forlader beredskabet, men sådan kom det ikke til at gå.

Politikerne i Stevns Kommune endte i stedet med at beslutte sig for et ”time out”. Så frem for at tage stilling til, om kommunen – i modsætning til Køge Kommune – kunne acceptere den nye plan for risikobaseret dimensionering, endte politikerne blot med at tage forbehold.

”Når antallet af samarbejdende kommuner ændrer sig, kommer det til at betyde noget for den økonomi, beredskabet har til rådighed, og dermed for den service, beredskabet kan tilbyde i form af f.eks. responstider i den risikobaserede dimensionering”, siger borgmester Anette Mortensen – og tilføjer:

”Vi gik med i Østsjællands Beredskab for at deltage i et forpligtende og effektivt samarbejde omkring beredskabsopgaven. Køges udmelding af beredskabet har skabt en ny situation, og derfor ser vi nu frem til, hvordan vi i fællesskab løser beredskabsopgaven i Stevns Kommune, så vi fortsat kan sikre den tryghed i form af hurtig respons, borgerne med rette kan forvente, hvis der skulle blive brug for det”.

Der har ellers i Stevns Kommune været utilfredshed med den risikobaserede dimensionering, hvor brandstationen i Hårlev reduceres kraftigt. Østsjællands Beredskab havde imidlertid lagt op til, at Stevns Kommune kunne fastholde det nuværende beredskab – mod en ekstra betaling, som Stevns Kommune anslår til 1 mio. kr. om året. Men samtidig har Stevns Kommune ikke fået svar på en række uddybende spørgsmål til dimensioneringen, som er blevet stillet til Østsjællands Beredskab.

Stevns Kommune beslutning endte imidlertid med at være, at kommune nu tager forbehold, indtil kommunen ved, hvordan er fremtidigt samarbejde i beredskabet ser ud, og hvad det konkret betyder for Stevns.

Arbetsmiljöproblemen på Karolinska universitetssjukhuset ska rättas till - idag berättade de styrande Allianspartierna vad de vill göra. En delsatsning är att börja införa Vårdförbundets nya avtal. "Positivt och verkligen på tiden", säger Gunilla George.

Socialstyrelsen presenterar i dag för första gången nationella riktlinjer för endometrios. Bland annat poängteras vikten av tidiga vårdinsatser och att fler bör få tillgång till individualiserad behandling.

Fler barnmorskor, förbättrad arbetsmiljö, tryggare vårdkedja och utveckling av eftervården. Det är några av de områden som ska stärkas med hjälp av den satsning på 1,8 miljarder till förlossningsvården som nu görs.

Flickan fick tio gånger för hög dos blodförtunnande efter en operation. Det berodde på fel i flera led och nu får både sjuksköterskan, läkaren och vårdgivaren kritik från Ivo.

Ett företag som granskar cellprover åt Sahlgrenska universitetssjukhuset i Göteborg hittar färre avvikande prover än förväntat. Hittills har nära 100 provsvar hittats där bedömningen kan ifrågasättas. Sjukhuset inleder nu en eftergranskning av fler provsvar.

En ny, stor database skal samle viden om de 650.000 patienter i Danmark, der hvert år køres med ambulance. Målet er at sikre, at ressourcerne i fremtiden anvendes optimalt til gavn for den bedste patientbehandling. Konkret skal oplysningerne i den eksisterende præhospitalsdatabase sammenkøres med data fra den landsdækkende præhospitale patientjournal (PPJ).

I spidsen for det nye projekt står professor Erika F. Christensen fra Center for Præhospital- og Akutforskning ved Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet. Hun har netop modtaget knap 1 mio. kr. fra TrygFonden til projektet.

Erika F. Christensen fortæller, at den landsdækkende præhospitale kvalitetsdatabase, Præhospitalsdatabasen – som drives i regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program (RKKP) – i dag er den eneste database med fokus på det samlede præhospitale område. Men lige nu indeholder denne database stort set kun oplysninger om ambulancekørslerne. Og altså ikke data om patienterne.

”Viden om, hvordan det går patienterne, er helt afgørende, hvis vi skal gøre den første behandling, før patienterne kommer til hospitalet, endnu bedre”, siger Erika F. Christensen.

I projektet vil forskerne forbedre Præhospitalsdatabasen ved at sammenkøre data om ambulancekørslerne med oplysningerne i den nye landsdækkende præhospitale patientjournal (PPJ).

”Vi vil sammen med RKKP og alle regioners præhospitale organisationer udvikle databasen, så vi kæder data for præhospitale patientforløb sammen, lige fra det akutte opkald og indtil patienten modtages på hospitalet. Databasen skal give viden om præhospital patientbehandling og grundlag for kvalitetsforbedring og forskning”, fortæller Erika F. Christensen.

Databasen vil bidrage med ny viden, som kan føre til ændringer og ny og bedre behandling.

”Vejen hertil er bedre og mere ensartet registrering i de præhospitale patientjournaler, så vi kan få mere viden om patienterne og forløbet”, siger Erika F. Christensen og fortsætter: ”I en tid med et stigende antal patienter med en eller flere samtidige kroniske sygdomme, bliver også den præhospitale indsats mere kompleks. Derfor håber vi, at vi med projektet kan bidrage til at besvare helt centrale spørgsmål for præhospital behandling: Sender vi ambulancerne til de rette patienter, får de den rette behandling, og bringes de direkte til det rette hospital? Og hvilke muligheder er der, hvor det ikke er den bedste behandling at sende en ambulance?”

Projektet drives af en forskergruppe med datamanagere og statistikere med stor erfaring med præhospitale data. Det gennemføres i regi af Center for Præhospital- og Akutforskning, Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland og RKKP, sammen med de præhospitale organisationer i Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Västerbotten har minskat vårdkostnaderna för gravida och barn med tusentals kronor genom tidiga och ihållande satsningar på folkhälsan. Det visar en utvärdering av den hälsofrämjande satsningen Salut.

Sjuksköterskor tycker att deras kompetens om näring och ätande ökade efter nätkursen, liksom patientsäkerheten. Det visar en utvärderande studie.

Sjuksköterskan Ann-Christine Björk har jobbat många år på akuten. När hon själv en dag plötsligt drabbades av kraftiga magsmärtor och förvandlades till patient chockades hon över hur illa akutsjukvården fungerade.

Sjuksköterskan Ann-Christine Björk har jobbat många år på akuten. När hon själv en dag plötsligt drabbades av kraftiga magsmärtor och förvandlades till patient chockades hon över hur illa akutsjukvården fungerade. I dag är hon glad att hon fortfarande lever.

En skolsköterska får kritik från Inspektionen för vård och omsorg för att hon vaccinerade en 12-årig flicka med Gardasil mot föräldrarnas vilja.

En majoritet av personalen inom den brittiska sjukvården anser att bemanningen är farligt låg. De som slagit larm upplever att deras oro inte tas på allvar, visar en undersökning som tidningen The Guardian gjort.