Innehållssamlare

Otydligheten i arbetsvillkor måste bort. Det kräver Kommunal inför de förhandlingar om ett särskilt avtal vid katastrofer som nu drar igång med arbetsgivarna i SKL. - De som ställer upp i svåra lägen som vid sommarens bränder måste få tydliga besked, säger Kommunals avtalssekreterare Lenita Granlund. SKL och flera fackförbund som organiserar offentligt anställda är nu överens om en så kallad avsiktsförklaring kring att ta fram ett särskilt kollektivavtal för arbete under katastrofer och kriser. Bakgrunden till dagens avsiktsförklaring är att det under sommarens stora skogsbränder

Allt fler kliniker har börjat använda två barnmorskor i slutfasen av förlossningen för att förebygga bristningar. Men det finns ingen forskning som visar att det har effekt. Nu startar barnmorskan Malin Edqvist den första studien i landet.

Efter 40 år i Falck forlader assistancedirektør Lars Vester Pedersen nu redningskorpset. Årsagen er BIOS-sagen – Lars Vester Pedersen var nemlig øverste direktør for Falcks danske ambulanceforretning, da Falck i 2014-15 agerede i strid med konkurrencelovgivningen for at gøre det sværere for BIOS at komme ind på det danske marked.

Lars Vester Pedersen er i dag det sidste medlem af Falcks topledelse, som har en baggrund indenfor redningsarbejde. Han begyndte således i Falck som redder i 1979, og han har haft ledende roller i mere end 30 år. De seneste år har han været chef for Falck Assistance Nordic, som både omfatter alle Falcks autohjælpsaktiviteter og brandaktiviteterne i Danmark.

I 2014-15, hvor Falck med ufine metoder kæmpede imod BIOS i Region Syddanmark, var Lars Vester Pedersen imidlertid direktør for Falcks danske ambulanceforretning. Og det koster ham nu jobbet, for ifølge Falck kan Konkurrencerådets nylige afgørelse sætte spørgsmålstegn ved hans rolle i Falcks ageren overfor BIOS.

Koncernchef Jakob Riis overtager rollen som ansvarlig for Falck Assistance Nordic, indtil der er udpeget en ny chef. Lars Vester Pedersen stopper straks i jobbet, men han skal i en periode støtte Jakob Riis i den daglige ledelse, hvorefter han går på pension ved årets udgang.

Koncernchef: En reel og meget hæderlig person

”Jeg vil gerne takke Lars Vester Pedersen for hans store indsats for Falck igennem 40 år. Jeg har nydt at arbejde sammen med ham og er taknemmelig for hans store bidrag og evne til at skabe det hold, som leder Falck Assistance igennem en imponerende transformation. Lars Vester Pedersen bærer Falck i hjertet og er på den måde en stor inspiration. Jeg kender kun Lars Vester Pedersen som en reel og meget hæderlig kollega. Jeg har respekt for, at han ikke ønsker at stå i en situation, hvor han kan blive set som en belastning for et Falck, der lægger alle kræfter i at genskabe tilliden til virksomheden”, siger Jakob Riis.

”Jeg havde 40 års-jubilæum den 1. marts. I den forbindelse besluttede jeg at gå på pension med årets udgang. Jeg har valgt at trække mig fra mine ledelsesposter allerede nu, fordi jeg ikke vil risikere, at min person kan skygge for de resultater, vi dagligt skaber. Det fortjener hverken Falck eller de reddere, brand eller assistancemedarbejdere i Falck Assistance, som hver dag udfører en kæmpe indsats”, siger Lars Vester Pedersen.

Som värst har 24 patienter legat i korridorerna i väntan på vårdplats. Nu ber skyddsombuden på Sahlgrenskas akut i Göteborg Arbetsmiljöverket om hjälp.  

Tidskriftsläsandet minskar - men Vårdfokus ökar. Under 2018 tog tidningen ett skutt uppåt och når nu 128 000 läsare. Det visar den årliga medieundersökningen Orvesto som mäter tidningarnas räckvidd.

En sjuksköterska på Skånes universitetssjukhus har vid flera tillfällen stulit opioider genom att späda ut sprutor med koksalt inför operationer. Ivo ville fälla men inte HSAN.

Den demente gamle mannen var uttorkad och ångestfylld och utsattes för stort lidande den sista tiden av sitt liv. Nu riktar Ivo skarp kritik mot ett kommunalt äldreboende.

En 45-årig kvinde mistede fredag aften livet, da hun blev påkørt af en ambulance på Svendborgmotorvejen mellem Kirkeby og Kværndrup. Ulykken skete kort efter kl. 19, og ifølge de foreløbige oplysninger var kvinden til fods, og hun trådte ud foran ambulancen, som kørte uden udrykning.

Ambulancen kom fra Svendborg og var på vej til Odense, da ulykken skete. Der var ikke en patient i bårerummet.

Ifølge TV 2 kom den 45-årige kvinde fra Sydsjælland, og hendes pårørende er underrettet.

For bare få år siden havde næsten alle brandstationer en slangetender, men i dag er der blevet langt mellem slangetenderne. Hos Hovedstadens Beredskab har man dog indsat en helt ny tender på brandstationen i Store Magleby – og endda en utraditionel af slagsen. Slangetenderen er således opbygget på et Mercedes-Benz Vito 119 CDI Compact 4×4 chassis.

Slangetenderen er oppakket med 450 m. B-slange, som ligger i bakker til kørende udlægning. Derudover er der sugeslanger, værktøj til betjening af brandhaner, mindre slanger til slukning mv.

Som pumpe til ansugning og vandforsyning er der monteret en FOX S-pumpe, der kan levere 1.000-2.000 l. vand i minuttet.

De to brandfolk der betjener køretøjet, kan også indgå som røgdykkere på udrykningen, og derfor er der også monteret røgdykkerapparater.

Slangetenderen får vognnummer T 112. Den afløser en ældre Toyota Landcruiser med en fortid hos Falck.

Foto: Hovedstadens Beredskab

En ständigt försämrad arbetsmiljö har lett till att hälften av sjukskötersketjänsterna numera är vakanta på Näls strokeavdelning i Trollhättan. Ibland kan en ensam sjuksköterska tvingas ha ansvar för upp till 21 patienter.

Strejker, domstolstvister och massuppsägningar. Kampen för högre löner går som en röd tråd genom sjuksköterskornas historia.

Det är både farligt för patienterna och dåligt för arbetsmiljön med läkarstudenter som gör sjuksköterskors jobb. Ann Johansson, vice ordförande i Vårdförbundet, är starkt kritisk till fenomenet.

Biomedicinska analytiker har tröttnat på dåliga villkor och låga löner. I ett upprop kräver de förändring. I går kväll hade 100 skrivit på, nu på fredag morgon är antalet 670.

Vill du som sjuksköterska öka kunskapen i teamet runt palliativa patienter om hur rätt omvårdnad kan lindra allt från smärta till ångest? Nu finns åtta nya filmer till din hjälp.

Inspektionen för vård och omsorg inleder nu en granskning av beslut om att inte ge patienter livsuppehållande åtgärder. Flera regioner ändrar också sina rutiner för den typen av beslut, rapporterar Ekot.

I Finland har sjuksköterskor närmare till makten – och större möjlighet att påverka politiken på högsta nivå – jämfört med i övriga nordiska länder, trots att landet saknar en ”chefssjuksköterska”, visar en ny rapport.

Patienterna på vårdcentralen i Geneta ligger lägre än genomsnittet i långtidsblodsocker. Ändå kommer många från Mellanöstern och är extra utsatta för att få typ 2-diabetes.

For høj fart bekymrer mange danskere, og derfor er politiets fotovogne både værdsatte og efterspurgte. En ny undersøgelse viser, at langt hovedparten af danskerne mener, at fotovogne gavner trafiksikkerheden. Hele 93 pct. af de adspurgte i undersøgelsen svarer således, at fotovognene er med til at forbedre trafiksikkerheden.

Når politiet parkerer fotovogne ved veje, hvor der bliver kørt for stærkt, er der en stor folkelig opbakning til arbejdet. Der er nemlig bred enighed om, at fotovogne – de såkaldte ATK-biler – tjener et trafiksikkerhedsmæssigt formål.

Faktisk svarer hele 93 pct. af de adspurgte i en undersøgelse for Rådet for Sikker Trafik, at fotovognene er med til at forbedre trafiksikkerheden, nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne eller få folk til at overholde hastighedsgrænserne. Blot 7 pct. svarer, at fotovognene udelukkende er sat i verden for at skrabe penge i bødekassen. Undersøgelsen er udført af Promonitor i 2018 blandt 3.902 danskere, der jævnligt kører bil.

”For høj fart er en af de hyppigste årsager til dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken, så det er ikke uden grund, at mange danskere er bekymrede for den høje fart. Langt de fleste mener da også, at fotovogne er en gevinst for trafiksikkerheden, og det giver rigtig god mening, fordi fotovognene kan imødekomme borgernes behov, der hvor de bor”, siger Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

I undersøgelsen, som er gennemført løbende igennem flere år, er antallet af danskere, der ser fotovogne som et trafiksikkerhedsmæssigt tiltag, steget fra 88 pct. i 2015 til altså 93 pct. i 2018.

Politiet får tusindvis af ønsker om fotovogne

I landets politikredse er tendensen også klar. Danskerne henvender sig i stor stil med ønsker om at få besøg af en fotovogn i deres lokalområde, og politiet efterkommer i så stort omfang som muligt de ønsker, som borgerne kommer med.

Politikredsene modtog sidste år flere tusinde henvendelser på færdselsområdet. Det viser en rundringning til politikredsene, som Rådet for Sikker Trafik har gennemført. En stor del af henvendelserne drejede sig om ønsker om hastighedsmåling på steder, hvor borgerne er utrygge, fordi der bliver kørt for stærkt.

”Når vi får så mange henvendelser fra danskere, som ønsker, at vi laver en fartkontrol, hænger det sammen med, at for høj fart skaber ulykker og utryghed. Fotovognene giver os en stor fleksibilitet i forhold til at imødekomme befolkningens ønsker, og det giver mulighed for at lave et mere uforudsigeligt kontroltryk af hastigheden på vejene. Derfor er fotovognen et effektivt værktøj, som er vigtigt i politiets arbejde med trafiksikkerhed”, siger Arne Martinsen, vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Siden ordningen ”Bestil en betjent” blev indført i december 2018, har Rigspolitiet alene kunnet registrere 539 anmodninger fra borgere om hastighedskontrol. Dertil skal lægges de langt flere henvendelser, politikredsene i 2018 og 2019 har modtaget fra borgerne – se opgørelsen længere nede.

Folkhälsomyndigheten har kommit med en ny uppdaterad version av Behandlingsrekommendationer för vanliga infektioner i öppenvård. 

Det er meget væsentligt for patientsikkerheden, at begge personer, der bemander en ambulance, er uddannet i og har væsentlig erfaring med præhospital behandling. Med den begrundelse har Sundhedsministeriet netop afvist at give Region Midtjylland en generel dispensation, som ville give regionen mulighed for at erstatte den ene ambulanceredder i ambulancen med en anæstesisygeplejerske.

Region Midtjylland har ansøgt Sundhedsministeriet om at få dispensation fra ambulancebekendtgørelsens krav om, at en ambulance skal bemandes med mindst to personer, som har gennemgået uddannelsen til ambulancebehandler. Ifølge ansøgningen ønsker regionen at få mulighed for at erstatte den ene ambulanceredder i ambulancen med en anæstesisygeplejerske.

Der er tale om en generel dispensationsansøgning, som ikke nærmere angiver, hvilke særlige omstændigheder der kunne begrunde en dispensation fra bekendtgørelsens krav om bemanding af ambulancerne.

Væsentligt forskellige opgaver

Sundhedsministeriet oplyser, at man på baggrund af ansøgningen har indhentet en fælles udtalelse fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. Af den udtalelse fremgår det, at det generelt er styrelsernes vurdering, at ”det er meget væsentligt for patientsikkerheden, at begge personer, der bemander en ambulance, er uddannet i og har væsentlig erfaring med præhospital behandling”.

Selv om anæstesisygeplejersker skal kunne beherske visse behandlingsformer af relevans for præhospital behandling (f.eks. sikring af frie luftveje og avanceret hjertestopbehandling på lægelig delegation), er de opgaver, de uddannes til at varetage, og den sammenhæng, de uddannes til at indgå i, generelt væsentligt forskelligt fra, hvad der gør sig gældende for ambulancebehandlere, vurderer de to styrelser.

De to styrelsen konkluderer på den baggrund, at styrelserne ikke kan anbefale, at der generelt meddeles dispensation til, at anæstesisygeplejersker, eller andre sygeplejersker i øvrigt, kan erstatte en ambulancebehandler, en person under uddannelse til ambulancebehandler eller en ambulanceassistent i bemandingen af en ambulance.

Sundhedsministeriet har derefter besluttet, at ministeriet ikke kan meddele en generel dispensation fra bestemmelserne i ambulancebekendtgørelsen.

Sygeplejersker kan anvendes – efter konkret vurdering

Den nye afgørelse betyder dog ikke, at det er udelukket at anvende sygeplejersker i ambulancerne. De to styrelser vurderer således, at anæstesisygeplejersker besidder en række kompetencer, der kan være relevante i den præhospitale indsats.

Derfor skal en dispensation kunne gives i særlige tilfælde og efter konkret vurdering af den enkelte sygeplejerske. Dispensation bør således ifølge styrelserne forudsætte dokumenteret erfaring med præhospital behandling og opnåede kompetencer svarende til dem, der angives i bekendtgørelsen, i det omfang de ikke er opnået gennem specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske.

Det er endvidere styrelsernes vurdering, at der i hvert enkelt tilfælde bør indhentes en sundhedsfaglig rådgivning til blandt andet vurdering af den fremlagte dokumentation for de nødvendige kompetencer, så der altid tages konkret stilling til, om bemandingen af ambulancen i den konkrete sammenhæng vil være tilstrækkelig til, at opgaverne kan varetages på en patientsikkerhedsmæssig forsvarlig måde.