Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 2 timmar 18 minuter sedan

Nu kan der stemmes på årets hjerteredder

tis, 29/08/2023 - 19:00
Frem til 14. september 2023 er der mulighed for at stemme på den dansker, der skal udpeges som ”Årets Hjerteredder 2023”. Prisen går til en person, som har trådt til og reddet et medmenneske, som ikke havde været her i dag, hvis det ikke var for hjerteredderen. Et dommerpanel har blandt en række indstillede udpeget tre nominerede til prisen.

Stor brandmandskonkurrence i Odense

sön, 27/08/2023 - 13:00
I næste uge går det løs i Odense, når brandfolk fra flere lande i Europa skal dyste mod hinanden i brandmandskonkurrencen FireFit Championships. Ud over at byde på fem hårde brandmandsdiscipliner, skal konkurrencen løbes på tid. FireFit Championships er en international brandmandskonkurrence, der for første gang afvikles i Danmark.

Fik anerkendelse for førstehjælp ved hjertestop

sön, 27/08/2023 - 10:00
Det var et spørgsmål om liv eller død, da William og Henrik uden tøven trådte til og gav førstehjælp til en 68-årig mand, som 24. marts 2023 fik hjertestop i Billund Lufthavn. Deres indsats var med til at sikre, at manden begyndte at trække vejret igen og kunne køres på sygehuset. Derfor fik de i denne uge en anerkendelse fra Sydøstjyllands Politi.

Falck vinder stor kontrakt i Region Hovedstaden

fre, 25/08/2023 - 19:00
Det er fortsat Falck, som skal stå for den liggende sygetransport i Region Hovedstaden. Efter et udbud har Falck vundet opgaven i begge de to delområder, som udbuddet var opdelt i. Kontrakten træder i kraft den 1. august 2024, og den har en løbetid på fem år, men med mulighed for en forlængelse i yderligere et år.

Ny beredskabschef i Gribskov Kommune

tors, 24/08/2023 - 19:33
Gribskov Kommune har ansat Henrik Sass Christensen som ny beredskabschef. Den nye beredskabschef skal varetage den overordnede administrative og økonomiske styring samt ledelsen af Gribskovs brand- og redningsberedskab, som har to brandstationer. Henrik Sass Christensen kommer fra en stilling som operativ leder i Roskilde Brandvæsen.

Region: Vi kan jo ikke betale ambulancereddere for at køre fra Vejle

ons, 23/08/2023 - 09:00
Der er en række forklaringer på, at Region Nordjyllands egen ambulancetjeneste har mere nedetid på ambulancerne end PreMed. Regionen fremhæver blandt andet, at man som offentlig arbejdsplads ikke har samme muligheder for aflønning af vagter – og at man f.eks. ikke kan tilbyde timebetaling for transporttiden, hvis en redder bor i f.eks. Tønder eller Vejle.

Region har langt større nedetid på ambulancerne end PreMed

mån, 21/08/2023 - 18:00
Region Nordjylland har krævet 5,2 mio. kr. i bod fra ambulanceoperatøren PreMed. Kravet skyldes, at PreMed har haft problemer med at bemande ambulancerne i 2022. Men faktisk har Region Nordjylland mærkbart større problemer med at bemande de ambulancer, som regionen selv driver. Her udløser de manglende ambulancer dog ikke bod.

Beredskabet deltager også i ”Uniform på jobbet-dag”

fre, 18/08/2023 - 20:00
Den 27. september 2023 gennemføres Danmarks første ”Uniform på jobbet-dag”, hvor frivillige kan bære deres uniform på arbejdet. I første omgang var det meningen, at arrangementet kun skulle omfatte frivillige og reservepersonel i Forsvaret, Hjemmeværnet og Kystredningstjenesten. Men nu er der også åbnet op for, at deltidsansatte brandfolk og frivillige i beredskabet kan deltage.

Minister: Frivillige får ikke lov til at køre egentlig udrykningskørsel i privatbiler

tis, 15/08/2023 - 19:59
Transportministeriet arbejder på en forsøgsordning med grønne opmærksomhedslygter til frivillige, som udfører livreddende indsatser. Men der bliver ikke tale om, at frivillige kan få lov til at køre egentlig udrykningskørsel med blå blink i deres privatbiler. For her vejer hensynet til færdselssikkerheden og de øvrige trafikanters sikkerhed tungest, fastslår transportministeren.

Ambulancer anvendes til transport af lig

mån, 14/08/2023 - 12:30
Op til fem gange om ugen bliver ambulancer på Bornholm anvendt til at transportere lig. Årsagen er, at der ikke er mulighed for at rekvirere en læge, der på stedet kan erklære, at personen er død. I stedet skal personen transporteres til Bornholms Hospital, så en læge dér officielt kan erklære personen død. De lokale reddere mener, at det svækker beredskabet. 

Region vil afskaffe en række responstidsmål

lör, 12/08/2023 - 14:00
Det skal være slut med detaljerede målsætninger for ambulancernes responstider i Region Midtjylland. Fremover skal der kun være ét servicemål for henholdsvis A- og B-kørsler, og særligt for B-kørslerne benytter regionen lejligheden til at svække servicemålet mærkbart. Desuden skal det være helt slut med politisk fastsatte servicemål for C- og D-kørsler. Her kan embedsmændene i regionen fremover selv fastsætte servicemålene.

Brandkadetter får støtte fra kriminalpræventiv pulje

tis, 08/08/2023 - 18:00
To projekter med unge brandkadetter hos Bornholms Brandvæsen og Assens Brandkadetkorps bliver nu støtter med henholdsvis 280.000 kr. og 300.000 kr. i perioden 2023-2025. Pengene kommer fra den kriminalpræventive pulje, og projekterne støttes, fordi de tilbyder de unge et sundt fællesskab ved at give dem nye kompetencer og gode relationer.

Nyopdagede sårbarheder i TETRA kan også påvirke SINE-nettet i Danmark

sön, 06/08/2023 - 09:00
En gruppe hollandske forskere har opdaget fem alvorlige sårbarheder i TETRA-standarden, som beredskaber over hele verden anvender til radiokommunikation. Sårbarhederne kan i princippet anvendes til både aflytning og afsendelse af falsk kommunikation. I Danmark bekræfter myndighederne, at sårbarheden også er relevant for SINE-nettet, men vurderingen er, at fortroligheden af kommunikation via SINE ikke er i fare.

Advokat: Regioner kan straffes, hvis trætte reddere pålægges at køre udrykning

lör, 05/08/2023 - 15:00
Regionerne kan blive straffet og ifalde et erstatningsansvar, hvis de pålægger en ambulanceredder at køre udrykningskørsel, selv om redderen har meddelt, at vedkommende på det tidspunkt af vagten er for træt til, at udrykningskørslen kan ske på fuld forsvarlig vis. Det konkluderer en advokat på baggrund af, at Region Midtjylland har indført en ny praksis på området.

Falck tjener flere penge på ambulancekørsel og brandslukning

ons, 02/08/2023 - 19:00
Til trods for, at flere danske regioner og brandvæsener har hjemtaget opgaver, som hidtil er blevet udført af Falck, stiger Falcks globale omsætning og overskud indenfor ambulancekørsel og brandslukning. Når der ses bort fra COVID-19-testaktiviteterne i 2022, så steg Falcks omsætning på området fra 3,6 til 3,7 mia. kr. i 1. halvår 2023, og driftsoverskuddet steg fra 107 mio. kr. til 136 mio. kr.

10 kommuner sender stor aftale om liggende sygetransport i udbud

sön, 30/07/2023 - 10:00
Hele 10 nordjyske kommuner er gået sammen om et stort udbud af liggende patienttransport af ikke-behandlingskrævende borgere samt forflytninger af borgere ved fald i eget hjem. Kontrakterne vil være fire-årige med mulighed for forlængelse i yderligere to år. Kontrakterne vurderes at have en samlet værdi på omkring 13 mio. kr.

Med ny aftale må akuthjælperne på Langeland nu køre udrykningskørsel

lör, 29/07/2023 - 11:00
De frivillige akuthjælpere på Langeland har nu fået udrykningstilladelse til deres to nyanskaffede køretøjer. En ny aftale mellem Langelands Hjertestarterforening og Region Syddanmark danner grundlag for anvendelsen af akuthjælperbilerne. Her bliver det blandt andet slået fast, at der kun må anvendes udrykningskørsel, når langsomt kørende eller spærrende køretøjer skal passeres.

Her er de 165 danske virksomheder og personer med udrykningstilladelse i 2023

tors, 27/07/2023 - 20:30
Der er i år 104 virksomheder og myndigheder, som har generelle udrykningstilladelser, og det er to færre end sidste år. Desuden har 61 virksomheder, myndigheder og enkeltpersoner fået udrykningstilladelse til konkrete køretøjer, hvilket er syv flere end sidste år. Det viser en ny opgørelse fra Færdselsstyrelsen, som har ansvaret for at udstede udrykningstilladelser.

Politiet sender kontrakter på over 30.000 autohjælpsopgaver i udbud

tis, 25/07/2023 - 10:00
Kontrakten på at levere autohjælp til politiet er traditionelt en af Danmarks største. Nu har Rigspolitiet så sendt en ny og fire-årig rammeaftale i udbud. Rammeaftalen omfatter forventeligt 31.500 autohjælpsopgaver, men det kan dog stige til over 47.000. Som noget nyt opdeles udbuddet i ni delaftaler, som hver omfatter en politikreds.

Akutlægebil flyttes fra Køge til Holbæk

mån, 24/07/2023 - 10:00
I modsætning til de øvrige regioner har Region Sjælland valgt ikke at satse på akutlægebiler som en del af det daglige beredskab. Med nye puljemidler når regionen dog op på at have tre akutlægebiler, som imidlertid primært anvendes i forbindelse med overførsel af patienter mellem hospitalerne. Regionen vil nu flytte den ene af akutlægebilerne fra Køge til Holbæk.

Sidor