Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

En 18 cm. lang flænge med blotlagte sener og fedtvæv var ikke tilstrækkeligt til, at Region Hovedstadens AMK-vagtcentral ville sende en ambulance, da Anahita Malakians onsdag blev skadet under en fodboldkamp. I stedet måtte venner og førstehjælpere transportere Anahita Malakians på en båre, hvorefter hun i bagagerummet på en stationcar blev kørt til skadestuen.

På Facebook skriver Anahita Malakians:

”En hyggelig fodboldmorgen med nogle søde gutter som jeg spiller med udviklede sig i løbet af få minutter til rent drama. I en glidende scoring formåede jeg at banke mit venstre knæ lige ind i målstolpen. I samme sekund, kunne jeg mærke, at der var noget riv ravende galt og tog fat i knæet med det samme. Jeg fik øje på mine sener, hinden over knoglen og alle hudlag, der flagrede i en flænge på 17-18 cm hen over knæet. Med det samme pressede jeg hudlapperne sammen, som have udvidet sig til at have et mellemrum på 3-4 cm. Jeg lagde mig på siden i samme stilling og smerterne tog nu til. Billederne er simpelthen for voldsomme for mange til at vise på Facebook. De andre spillere ilede hen, og en læge, som også spiller med, fik bundet en t-shirt om, og der blev ringet til 112”.

En ven beretter om det efterfølgende forløb:

”Hurtigt fik vi og det utroligt sympatiske personale i Hillerødgade Svømmehal kontakt til personalet på alarmcentralen. Men herefter startede dramaet først for alvor. Da redderen på alarmcentralen havde konstateret, at flængen godt nok var dyb og gjorde min veninde ude af stand til at støtte på benet, fortalte han os, at vi selv måtte få hende på skadestuen. Jeg husker stadig chokket, afmagten, vreden i øjnene på holdkammeraterne, personalet og min egen dybe afmagt og frustration, Jeg tror vi alle tænkte, ahmen for fanden, der ligger en kvinde og kigger ned i sin knogle, er i chok og ude af stand til at gå – og nu beder I os om at lege ambulancereddere- og førere!”.

Beskrivelsen fortsætter:

”Men den ansatte på alarmcentralen var ubøjelig, en regel er jo som bekendt en regel. Min veninde kunne ikke støtte på benet, så vi måtte improvisere en båre, bære hende ned af en snæver trappe og ud i en stationcar og lægge hende der med en jakke over kroppen i den bidende kulde, mens hun på ulovligste vis så måtte lade sig fragte liggende i en bagagerummet på en stationcar de to kilometer til akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital. Turen gik relativt fredeligt til Bispebjerg, men veninden græd af smerter, da vi ikke lige havde husket at tage smertelindrende medicin med på banen. Heldigvis fik vi hende efter noget overtalelse bakset ind på skadestuen – dog efter noget parlamenteren med personalet på akutmodtagelsen, der også ville have hende til at gå ind, selvom hun ikke kunne. Derfra blev det dog noget mere professionelt og ordnet, og min veninde kom hurtigt i gode hænder, blev smertedækket og kørt til røntgen, hvorfor historien sluttede godt. Og tak for det.”

Anahita Malakians slutter beskrivelsen:

”Vi spurgte selvfølgelig alle læger og sygeplejersker på hospitalet om de syntes, at mit knæ var egnet til at kunne gå på i den tilstand, som jeg kom i – alle måbede og svarede: NEJ! Jeg har fået 34 sting udvendig og 17 indvendig og er nu hjemme. Tak for de søde sygeplejersker og læger på Bispebjerg”.

Hos Region Hovedstadens Akutberedskab beklager man forløbet:

”Akutberedskabet beklager, at regionens vagtcentral ikke sendte en ambulance til Anahita Malakians. I denne situation burde vi have sendt en ambulance, der kunne have transporteret hende til en akutmodtagelse og behandle hendes smerter undervejs. Akutberedskabet skal være borgernes tryghed, når de bliver akut syge eller kommer til skade. Det har vi desværre ikke levet op til i denne sag Vi har her til morgen – som vi altid gør når vi får kendskab til forløb, der kan give anledning til opfølgning og læring – taget direkte kontakt til hende for at beklage forløbet og høre, hvordan hun har det”, siger Peter Berlac, der er lægefaglig chef i Region Hovedstadens Akutberedskab, til BT.

”Vi prioriterer generelt vores akutte ambulancekørsler til livstruende eller hastende tilstande, der kræver akut behandling allerede på vej til hospitalet. Men vi anvender også ambulancer og liggende transporter til mindre alvorlige tilstande, hvis det er den mest hensigtsmæssige løsning for borgeren. Det gjorde vi desværre ikke i denne sag”, siger Peter Berlac.

Et større sammenstød mellem to lastbiler ved Christiansfeld resulterede i en sigtelse mod en 30-årig mand fra Horsens. Færdselsulykken havde givet store trafikale problemer, og den 30-årige valgte derfor at køre tæt efter det lokale brandværn, der med udrykning var på vej til skadestedet med frigørelsesudstyr.

Færdselsulykken skete onsdag, hvor en lastbil ramte en anden lastbil, der holdt i nødsporet. Denne lastbil var havareret på grund af et punkteret dæk, og den blev ramt på bageste venstre side og blev skubbet ud i autoværnet.

Det skriver Jydske Vestkysten.

I forbindelse med ulykken var en 30-årig mand fra Horsens lidt for smart. Da et udrykningskøretøj fra det lokale brandværn kom kørende med frigørelsesudstyr og under udrykning, fulgte den unge mand efter i sin personbil. Det foregik midt på motorvejen mellem de andre biler. Han gav dog plads til ambulancen og den politibil, der kom bagefter. Men dem fulgte han også efter.

Da udrykningskaravanen nåede frem til ulykkesstedet, blev han standset af betjentene i den politibil, han var fulgt efter. Manden blev sigtet for at tilsidesætte væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.

Betjentene havde også andet at lave. De måtte formane fem-seks bilister, som tog fotos af ulykken. Politiet valgte at sigte en af bilisterne.

Det er ikke rimeligt for borgerne, at kun omkring ni ud af ti ambulancer i Region Nordjylland kommer frem inden for 15 minutter, mens man i Region Midtjylland har sikret, at 96 pct. af ambulancerne kommer frem inden for 15 minutter. Det siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der ser forskellen i responstiderne som et selvstændigt argument for regeringens sundhedsreform.

Det var de socialdemokratiske folketingsmedlemmer Flemming Møller Mortensen og Astrid Krag, der tidligere på ugen debatterede sundhedsreform med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i Folketingssalen.

Baggrunden var en udtalelse fra Venstre-manden Søren Gade, der om sundhedsreformen havde sagt, at der er ”en ambulance i Lemvig, og det er helt sikkert, at hvis man tager et DJØF-regneark, så er det en rigtig dårlig forretning. Den kører ikke med ret mange patienter, men det er tryghed for borgerne i Lemvig-området. Og det er jo det, politikerne skal. De skal prioritere, og man kan faktisk godt købe tryghed for penge. Det er bare et lille eksempel, og dem findes der masser af i hele Danmark”.

Den udtalelse ønskede de to socialdemokrater at få sundhedsministerens kommentar til.

Sundhedsministeren afviste imidlertid, at beredskabet i Lemvig skulle være truet:

”Akutområdet i regeringens sundhedsudspil rykker op til i højere grad at være et nationalt ansvar, fordi vi ikke synes, det er rimeligt, at der er så stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne og den akutte hjælp når frem i Danmark i dag. Derfor mener vi sådan set, at vi skal gøre et fintmasket sundhedsvæsen endnu bedre, og det afsætter vi også ekstra ressourcer til. Vi lægger op til med den nærhedsfond, der ligger i sundhedsreformen, at der skal kunne etableres 10 til 15 ekstra akutberedskaber i form af akutlægebiler, akutbiler og ambulancer for dermed at sikre de områder af landet, hvor der i dag, desværre, er sorte huller, fordi regionerne ikke har løftet den del af opgaven i tilstrækkelig ensartet grad. Det fremgår også meget klart af udspillet til sundhedsreformen, at vi forventer, at regionerne i den kommende tid ikke fjerner eller flytter de beredskaber, der er, så der sker forringelser i dækningen. Og der må man jo bare sige, at det har der været eksempler på rundtomkring i regionerne. Der har også været eksempler på, at man har foreslået det og ikke er kommet igennem med det”, sagde ministeren – og fortsatte:

”Så nej, vi har ingen planer om at nedlægge den akutlægebil – ikke en ambulance – der står i Lemvig; vi har faktisk den plan, at vi skal skabe øget tryghed i hele landet og sikre et endnu bedre akutberedskab end det, der er i dag. For det mener vi at borgerne i Danmark har krav på, og det afsætter vi også penge til i den sundhedsreform, vi lægger frem. Det kan jeg desværre ikke se at der indgår i nogen af Socialdemokratiets udspil, men det håber jeg da at Socialdemokratiet vil deltage i forhandlinger om, så vi i fællesskab kan styrke akutdækningen i hele landet – Lemvig, Løgstør, Lyngby, hvor man nu end bor som borger”.

Derefter pegede sundhedsministeren på forskellene i responstiderne som et argument for regeringens sundhedsreform:

”Så tager vi på nogle områder akutberedskabet, som det her spørgsmål handler om, og siger, at der skal være nogle nationale, overordnede ligheder i forhold til den måde, vi organiserer det på i Danmark. For vi synes ikke, det er rimeligt, at det f.eks. i Region Nordjylland kun er lige omkring ni ud af ti ambulancer, der kommer frem inden for 15 minutter, mens det i Region Midtjylland er 96 pct. Der mener vi faktisk, at vi som folkevalgte politikere nationalt skal stå til ansvar for over for befolkningen og sikre nogle ensartede vilkår i det akutberedskab, vi har, ligesom vi har gjort med den landsdækkende akutlægehelikopter. Det er ikke udemokratisk; det handler om at sikre alle borgere i Danmark tryghed; det handler om at stille hele landet lige”.

Falcks brandstationer skal fortsat have brandstationsledere. I oktober sidste år blev 85 brandstationsledere ellers informeret om, at deres funktioner ville blive nedlagt, men Falck har nu besluttet, at funktionen som brandstationsleder opretholdes. Opgaverne bliver dog ændret, således at lederne primært skal være det lokale, koordinerende ankerpunkt.

Reaktionen blandt Falcks brandfolk var særdeles negativ, da Falck i oktober kunne oplyse, at kun 30 stationer fremover skulle have lokale brandstationsledere. På de øvrige 85 stationer ville brandstationslederfunktionen blive nedlagt. I stedet ville Falck i højere grad anvende fuldtidsansatte ledere, der hver skulle dække et større antal stationer.

Nu har Falck så trukket planerne tilbage – i hvert fald delvist:

”Vi har ændret på brandstationsleder-setup’et, således at vi beholder brandstationsleder-funktionen som et lokalt koordinerende ankerpunkt på de enkelte stationer”, fortæller brandchef Max Andersen fra Falck.

Med den nye fokus på den koordinerende funktion vil de praktiske opgaver, som brandstationslederne hidtil har udført på deres stationer, i højere grad kunne fordeles ud blandt andre medarbejdere. Det påvirker også brandstationsledernes aflønning:

”Der vil fortsat være et vederlag for den koordinerende del, mens praktiske opgaver på stationen vil blive aflønnet separat, uanset om det er brandstationslederen selv eller andre kollegaer, der løser disse opgaver”, forklarer Max Andersen.

Nye tal viser, at der var fejl på 10 af de 23 fyrværkeritransporter, som politiet stoppede og kontrollerede i Syddanmark. Politiet betegner det som en skuffende høj andel. Blandt fejlene var bl.a. manglende tilsyn af ildslukkere, manglende ildslukningsudstyr, mangelfuld lastsikring og manglende eller ikke-korrekte transportdokumenter, der ville gøre brandslukning sværere.

Kontrollerne af fyrværkeritransporter er gennemført af Tungvognscenter Syd, der dækker de tre politikredse Syd- og Sønderjylland, Fyn og Sydøstjylland – og arbejder med tungvognskontroller af alle slags.

Det har været foretaget kontroller i alle de tre politikredse, og især omkring kendte opbevarings- og salgssteder, hvor politiet har været tilstede ved aflæsning og udpakning af fyrværkeri. Der har været tale om grundige kontroller, der bl.a. også har været opfølgning på konkrete anmeldelser.

• Mangelfuld lastsikring.
• Manglende tilsyn af ildslukkere.
• Manglende ildslukningsudstyr.
• Manglende uddannelse.
• Manglende sikkerhedsudstyr til chauffør/medhjælper.
• Manglende skriftlige anvisninger/ikke korrekte skriftlige anvisninger (beskriver, hvad chaufføren skal gøre ved uheld og evt. lækager).
• Manglende/ikke korrekte transportdokumenter (som giver manglende overblik over mængden af farligt gods, hvilket f.eks. ved brand i køretøjet kan have stor betydning).
• Beskadigede emballager, ikke-lukkede emballager.
• Manglende afmærkning af køretøj.
• Manglende sikkerhedsrådgiver tilknyttet firmaet.

Sagerne afgøres med bøder.

Som eksempel på en sag blev et sættevognstog den 27. december 2018 standset ved Vingsted nær Vejle. Der var umiddelbart synlige fejl på lasten som gjorde, at lastbilen blev returneret til afsenderen i Vandel. Her blev hele sættevognen tømt. Det blev i den forbindelse konstateret, at der manglede transportdokument for en del af lasten, at mindst 16 papkasser var beskadigede og at to papkasser var ødelagt af fugt, idet pappet var helt blødt. Tre kasser var ikke lukket, og der var fri adgang til indholdet, ligesom to kasser var ikke fyldt efter.

Derudover var der manglende lastsikring, og der var dårlig pakning af nogle paller, hvilket senere på lastbilens rute ville have givet problemer. De beskadigede kasser skulle pakkes om, og nogle skulle destrueres, inklusiv det indeholdte fyrværkeri, og to paller skulle pakkes om.

Et andet eksempel er en varebil, som den 29. december 2018 blev standset i Vejle midtby. Køretøjet var ikke afmærket, og føreren havde ikke den krævede uddannelse. Transportdokumentet var endvidere ikke korrekt, da det angav en væsentlig mindre mængde, end der blev transporteret. Endvidere var der mangelfuld lastsikring og ingen skriftlige anvisninger. Der manglede også en ildslukker, der manglede sikkerhedsudstyr, og virksomheden havde ingen sikkerhedsrådgiver.

Landets deltidsbrandfolk er stolte af det job, som de udfører, men den seneste tids nedskæringer på stationer, mandskab og materiel gør, at mange brandfolk føler, at de bliver misbrugt. Så derfor har brandfolkene bange anelser for fremtiden, skriver Gunnar Melchiorsen, der er faglig konsulent i deltidsbrandfolkenes organisation, i dette debatindlæg.

Af Gunnar Melchiorsen, faglig konsulent Øst, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk (LFDB)

De mange beredskabssammenlægninger forløber ikke alle steder lige glat, og vi ser da også nogle, der bryder ud igen.

Som omtalt på BeredskabsInfo har man nu i Østsjællands Beredskab indgået en ny kontrakt med Falck.  Der skal både spares fire mand og tankvogn i Solrød, trods 2/3 af byens brandhaner er sløjfet, og de kørte ca. 30 assistancer i 2018, og i Greve lukker man helt ned for deltidsbrandfolkene her pr. 1-2-2019. På mange stationer går man ned fra 1+7 til 1+5, men flere steder går de helt ned på 1+3.

Flere af stederne er informationen tilgået brandfolkene via kommunens hjemmeside eller endda via BeredskabsInfo. Det er ikke en særligt behagelig måde at få information om, at man bliver reduceret eller skal lukkes helt ned. Man har her forhandlet i længere tid, og så pludselig skal alt gennemføres på kort tid, og det er ikke til gavn for hverken brandfolk eller beredskabet. Den meget korte opsigelse og ændring af beredskabet er hverken godt for arbejdsmoralen eller den enkelte brandmand, og det er ikke noget, der tåler en gentagelse.

LFDB kan ikke blande sig i den enkelte kommunes serviceniveau, men vi kan opfordre til, at de implicerede deltidsfolk bliver informeret undervejs i forløbet – og som minimum, når en beslutning er taget. Informationen bør tilgå den enkelte brandmand og ikke via kommunens hjemmeside eller Facebook.

På Sydsjælland har et beredskab valgt at hjemtage alle køretøjer og købt fem nye biler. Her har man valgt at give tre biler til det kommunale beredskab med alt det nyeste af det nyeste. Alt er fint og arbejdsmiljøet er højt prioriteret. De to biler, som skal køre hos underleverandøren, er af en lidt anden kvalitet. Et helt andet mærke, og selve oppakningen er nedprioriteret. Det er svært for deltidsfolkene at forstå dette valg (eller fravalg), og det styrker hverken moralen eller det kommende samarbejde mellem stationerne.

I Østjyllands Brandvæsen lukkede man en station, til trods for at alle målinger kunne dokumentere, at responstiden ud til borgerne ville blive betydeligt forringet. Det kom til at holde stik, men endnu er der ikke sket noget for at øge sikkerheden og servicen til borgerne.

Det virker som om, at det menneskelige aspekt er væk, og at økonomien har overtaget al fornuft.

Vi mangler ca. 400 deltidsbrandfolk på landsplan. Og stopper denne udmagring og nedskæring af mandskab og materiel samt stationslukninger ikke snart, kommer vi hurtig til at stå over for et kæmpe problem.

Det er jo ikke ledelsen eller bestyrelsen, der står i forreste række, når brandfolkene kommer frem. Og når der så hverken er mandskab eller materiel/vand nok med til, at den enkelte opgave kan løses. Og ventetiden nogle gange kan opleves som meget lang. Så er det vores brandmandskolleger/medlemmer – den pligtopfyldende brandmand – der står for skud. Det er hverken holdbart for brandfolkene eller beredskaberne.

Ingen ønsker, at det skal blive værre for hverken borgerne eller virksomheder, men vi har alle bange anelser for fremtiden som brandmand – om hvad vi kan komme til at opleve. Og så er det, at man kan overveje at stoppe som brandmand.

Vi håber, at politikerne snart får stoppet denne udvikling. En beredskabsdirektør udtalte, at nu havde politiet endelig fået tilført ekstra midler, så nu må det snart være beredskabernes tur.

Mange af vores medlemmer er deltidsbrandfolk, der forlader arbejde/familie og venner for at hjælpe andre i nød. Men hvis vi bliver færre brandfolk, så skal de, der er tilbage, løbe flere gange og ofte fra alt, og så vil vores arbejdspladser snart sige stop, og det vil vores familie også.

Nu er det på tide, at vi stopper op og stikker en finger i jorden – og får føling med, hvad det egentlig er, der lige sker, og om vi nu gør det rigtigt.

Hvorfor er det, at en brandmand løber først ind i en brændende bygning og er ham, der kommer sidst ud? Fordi vi er brandfolk og vi er stolte over det. Så kære bestyrelser/beredskaber og politikere: Stop nu dette vanvid, vi er på vej ud i, før det går galt.

Vi er stolte af det job, vi udfører, og gør det med glæde, men vi vil ikke misbruges, og det er der, mange, der føler, at de bliver lige nu.

Nu får endnu to nordjyske lokalområder en 112-akuthjælperordning, hvor lokale akuthjælperkorps bliver alarmeret via sms, så de kan rykke ud og yde indledende førstehjælp og opstarte behandling til akut syge i områder, hvor der kan være en længere responstid for ambulancerne. Det er Gedsted i Vesthimmerland og Østervrå i Vendsyssel, der har fået tildelt en ordning.

”Vi har stor fokus på og gavn af vore frivilligordninger, hvor omkring 1.300 lokale ildsjæle gør en enormt flot indsats for at skabe tryghed i deres lokalområde ved at rykke ud, når der er akut brug for førstehjælp. Derfor er jeg også glad for, at vi kan føje yderligere to 112-akuthjælperordninger til”, siger Mogens Ove Madsen, der er formand for Akut- og Praksisudvalget i Region Nordjylland.

De nye akuthjælpere forventes at være færdiguddannede, så begge 112-akuthjælperordninger kan være i drift inden sommeren. Til den tid vil der så være 12 ordninger i Region Nordjylland.

I alt ansøgte syv områder om at få tildelt en 112-akuthjælperordning. For de fem øvrige områder er der dog stadig mulighed for at komme til at bidrage til trygheden i lokalområdet med en frivillig indsats.

”Tovholderne for de områder, som ikke fik tildelt en akuthjælperordning, kan forvente at blive kontaktet og blive orienteret om muligheden for at opstarte en sms-hjertestopordning, hvis området ikke allerede har en. Det er Region Nordjyllands anden frivilligordning, hvor der udelukkende kaldes ud til hjertestop. Vi har allerede nu mange af disse ordninger, hvor frivillige yder en flot tryghedsskabende indsats”, fortæller Mogens Ove Madsen.

Der er i øjeblikket 49 sms-hjertestopordninger i Region Nordjylland. Ordningerne består af en gruppe på 15-25 mennesker i et lokalsamfund, og disse ordninger skal ikke politisk godkendes.

Der er hos tovholderne for de to nye 112-akuthjælperordninger glæde over, at netop deres lokalområde fik tildelt en ordning. Doris Lauritzen, der er tovholder i Gedsted, ser frem til, at de 23 frivillige i området nu kan komme i gang med akuthjælperuddannelsen.

”Jeg er super glad for, at vi har fået tildelt en ordning. Vi har i forvejen en sms-ordning, men med akuthjælperordningen bliver vi uddannet til at kunne yde en endnu bedre hjælp. Vi oplever jævnligt eksempler på en lang responstid, og derfor er det også vigtigt, at vi selv kan gøre noget for at hjælpe i akutte situationer, inden den professionelle hjælp når frem”, siger Doris Lauritzen.

Også Gorm Rosendal, der har taget teten for at etablere ordningen i Østervrå, har afventet den endelige godkendelse med spænding:

”Det bliver godt for os, at vi får sådan en ordning op at stå, da der er en længere responstid for ambulancerne i vores område. Jeg er glad for, at regionen dermed også værdsætter, at vi er en flok frivillige, som gerne vil gøre noget for at øge trygheden i vores lokalområde”, siger Gorm Rosendal.

112-akuthjælperordningen er en udvidet frivillig førstehjælpsordning, som er udviklet af Region Nordjylland. De frivillige rykker ud og yder førstehjælp, når de modtager en sms fra AMK-vagtcentralen om en akut opstået hændelse i deres lokalområde. En 112-akuthjælper er en frivillig borger, der har fået et udvidet førstehjælpskursus i blandt andet hjerte-lunge-redning, måling af blodsukker, førstehjælp ved fremmedlegeme i halsen samt anvendelse af førstehjælpsudstyr som f.eks. brug af iltapparat og hjertestarter. Alle 112 akuthjælpere udfører behandling på en delegation af den præhospitale lægelige chef og deltager løbende i de vedligeholdelseskurser som Region Nordjylland holder.

Der er lige nu 10 ordninger i Region Nordjylland. De ligger i Øster Assels, Karby, Nørre Vorupør, Stenbjerg, Sillerslev, Agger/Krik, Frøstrup, Aalbæk, Mou/Egense og Øster Hurup/Als.

En sms-hjertestopordning er derimod en frivillig førstehjælpsordning, hvor de frivillige rykker ud, når en borger i deres lokalområde får hjertestop. Når AMK-vagtcentralen modtager et 112-opkald, der vækker mistanke om hjertestop, sendes der straks en sms afsted til de frivillige, der er medlem af sms-hjertestopordningen i det distrikt, hvor borgeren med hjertestop befinder sig. Det vil ofte være muligt for frivillige i nærområdet at nå hurtigt frem og påbegynde genoplivning, inden de præhospitale enheder ankommer til stedet.

Organisationen Unge i Beredskabet, der er støttet af Velux-Fonden og Forsvarsministeriet, har tildelt Frederiksborg Brand & Redning økonomiske midler til at opstarte tre nye brandkadethold til september 2019. Ordningen vil omfatte unge fra Hillerød, Furesø og Gribskov kommuner, og brandkadetholdene bliver bredt forankret i de respektive kommuner.

Frederiksborg Brand & Rednings ordning med brandkadetter har til formål at give unge mellem 13 og 18 år indsigt og kompetencer i brand og redning. Der fokuseres på praktiske øvelser, hvor deltagerne bl.a. får lov til at prøve kræfter med førstehjælp, frigørelse, røgdykning og apparatbrug.

Udover at få konkrete kompetencer, som de kan bruge i forbindelse med en fremtidig ungdomsuddannelse og et fritidsjob, er undervisningen med til at styrke de unges selvværd. Deltagerne får via de praktiske øvelser indsigt i, hvad det vil sige at indgå i et team og træffe selvstændige beslutninger, idet de får afprøvet forskellige roller, f.eks. som holdleder. Dermed er undervisningen med til at give de unge værktøjer indenfor personligt lederskab, teambuilding, kommandostrukturer, socialisering og omsorg.

”Jeg er utrolig glad for, at Unge i Beredskabet har valgt at bevillige Frederiksborg Brand & Redning midler til at opstarte tre nye brandkadethold, så vi kan give endnu flere unge mennesker en mulighed for at få livreddende kompetencer og indsigt i beredskabets mange opgaver. Jeg har haft fornøjelsen af at tale med nuværende brandkadetter, og det glæder mig at se deres begejstring for brandmandsfaget, da vores daglige tryghed blandt andet afhænger af alle vores dygtige brandfolk. Med endnu flere brandkadethold håber jeg derfor også, at vi er med til at tiltrække en ny generation af dygtige brandfolk”, siger Kirsten Jensen, der er formand for beredskabskommissionen og borgmester i Hillerød.

Brandkadetordningen også kan være med til at sikre nye brandfolk, herunder at tiltrække nye profiler i beredskabet og skabe mere mangfoldighed i det operative beredskab.

”Jo mere mangfoldighed vi har, des flere kompetencer får vi, hvilket i sidste instans betyder, at vi bliver endnu bedre til at løse vores opgaver, når vi er ude på indsatser. Jeg har derfor et ønske om, at det operative beredskab i højere grad kommer til at afspejle den lokale befolkning, og jeg bliver glad for at se, at der på brandkadetholdene er så stor spredning, når det gælder køn, etnicitet og baggrund”, fortæller Sean Bisgaard, der er chef for drift, logistik og operativt område hos Frederiksborg Brand & Redning.

Brandkadetholdene er bredt forankret i de respektive kommuner, hvor blandt andet de lokale ungdomsskoler spiller en afgørende rolle for holdenes succes. I Gribskov Kommune har man således allerede igangsat et pilothold, der skal give gode erfaringer til brug for den officielle opstart af Gribskovs brandkadethold i september 2019, hvor Furesø og Hillerød kommuner ligeledes åbner dørene for to nye brandkadethold.

Ved den tragiske togulykke den 2. januar 2019 blev Storebæltsbroen lukket, men det havde den konsekvens, at omkring 10 ambulancereddere ikke kunne møde på arbejde. Det fik ikke betydning for beredskabet, men i Region Syddanmark ønsker man, at reddere fremover skal have mulighed for at passere en lukket bro. Hos Reddernes Landsklub tager man dog afstand fra den idé.

Reddernes Landsklub oplyser, at omkring 10 ambulancereddere ikke kunne nå frem til deres arbejdsplads – og dermed ikke kunne møde på vagt – efter at Storebæltsbroen den 2. januar 2019 måtte lukkes. Det ramte primært beredskabet i Region Syddanmark, men førte dog ikke til, at der manglede ambulanceberedskaber ved indsatsen på broen, idet der kunne rekvireres ambulancer fra blandt andet Sjælland.

Imidlertid har både Region Syddanmark og regionens ambulanceselskab, Ambulance Syd, foreslået, at reddere fremover får tilladelse til at krydse en lukket bro for at komme frem til deres arbejdsplads. Men det tager Reddernes Landsklub afstand fra:

”Denne udmelding tager vi i Reddernes Landsklub stærk afstand fra, og vi håber, at den er udtryk for, at der er sket en fejlcitering. Hos Reddernes Landsklub er vi overbeviste om, at når Sund og Bælt, der står for driften af Storebæltsbroen, vælger at lukke broen helt på baggrund af sikkerhedshensyn, er det helt naturligt også regler, der skal gælde for ambulancereddere i deres private biler, uagtet de er på vej på arbejde eller ej. På Sund og Bælts hjemmeside fremgår det, at en total brolukning sker ved vindstød af stormstyrke, svarende til 25 m/sek. Derfor skal reddere på ingen måde have muligheden for at passere Storebæltsbroen i privatbiler for blot at kunne komme på arbejde på den anden side af bæltet”, skriver Reddernes Landsklub i en udtalelse.

”Ingen skal udsætte sig selv for fare i forbindelse med at foretage transport til arbejde eller i udførelsen af sit arbejde. I vores dagligdag som redningspersonale er egen sikkerhed altafgørende for, at vi kan redde og hjælpe andre personer. Med forslaget om at reddere på vej på arbejde skal have mulighed for at passere en lukket bro og dermed bryde færdselslovens § 4, er det en direkte anmodning om, at reddere skal udsætte sig selv for fare for at komme frem til sin arbejdsplads”, mener Reddernes Landsklub.

Den nye dimensionering af Østsjællands Beredskab går hårdt ud over brandstationen i Greve. Alle 12 deltidsbrandfolk er opsagt, og stationen mister sin tankvogn og drejestige. Tilbage bliver alene en autosprøjte, der bemandes med fire brandfolk i 1-minutsberedskab. For få år siden havde stationen fem brandkøretøjer og 28 deltidsbrandfolk.

Østsjællands Beredskabs nye dimensionering bliver en realitet i forbindelse med, at en ny kontrakt med Falck træder i kraft den 1. februar 2019.

På Falcks brandstation i Greve vil beredskabet efter månedsskiftet alene bestå af en autosprøjte bemandet med fire brandfolk i 1-minutsberedskab. Stationens tankvogn og drejestige udgår, og alle 12 deltidsbrandfolk er blevet opsagt. Det oplyser tillidsmand Michael “Grønt” Jensen. Siden 2010 er beredskabet i Greve flere gange blev reduceret. Dengang bestod det af to autosprøjter, to tankvogne, en drejestige og 28 deltidsbrandfolk – samt de fire brandfolk i 1-minutsberedskab.

Fremover vil brandudrykninger i Greve kræve assistance fra nabostationerne. Disse stationer er dog også ramt af sparekniven. I Solrød fjernes en tankvogn og fire brandfolk, mens Taastrup mister to af de seks brandfolk i 1-minutsberedskab, således at det fremover kun er autosprøjten, der er i 1-minutsberedskab. Drejestigen eller tankvognen skal i stedet bemandes med deltidsbrandfolk.

Efter et merforbrug på 6,4 mio. kr. i 2018 er der nye besparelser på vej i Vestsjællands Brandvæsen. I første omgang har brandvæsenet valgt at nedlægge stillingen som chef for brandvæsenets myndighedsområde, og den nuværende chef fratræder. Samtidig har beredskabsdirektør Helle Søeberg meldt ud, at hun arbejder med en tilpasning af organisationen.

Ifølge en intern orientering fra beredskabsdirektør Helle Søeberg har der i 2018 været et ”betydeligt merforbrug” på 6,4 mio. kr. Derfor arbejder beredskabsdirektøren nu med en tilpasning af organisationen, ligesom der er iværksat en dybdegående analyse af Vestsjællands Brandvæsens økonomi for at finde yderligere besparelses- og effektiviseringsmuligheder.

Konkret er det nu besluttet, at Vestsjællands Brandvæsens ledelse skal reduceres, således at stillingen som chef for myndighedsområdet nedlægges. Den nuværende chef fratræder derfor sin stilling senest ved udgangen af juli 2019. I den mellemliggende periode vil han fungere som chefkonsulent med ansvar for udvalgte strategiske opgaver, f.eks. næste generation af de kommunale beredskabsplaner og kommunale klimatilpasningsplaner.

Helle Søeberg bebuder, at hun senere vil komme med en konkret udmelding om den påtænkte organisationsændring og en tidsplan.

Når der er pres på under en krise eller en katastrofe, flyder der nogle gange informationer og historier, der ikke holder vand, rundt på sociale medier. Historier og informationer, der i værste fald kan være skadelige. Beredskabsstyrelsen lancerer derfor nu en kampagne, der sætter fokus på at tænke sig om en ekstra gang, inden man deler ubekræftede oplysninger på sociale medier.

I denne uge lancerer Beredskabsstyrelsen kampagnen #TænkFørDuDeler. Den er baseret på en kort video, der opfordrer til at stoppe op og tænke sig om, inden man deler indhold på sociale medier under kriser.

”Flere steder i udlandet er der store problemer med, at skadelige oplysninger og historier deles og går viralt under en krise. Det er noget, vi som samfund og som offentlighed skal være meget opmærksomme på herhjemme også”, siger kommunikationschef Lars Aabjerg Pedersen fra Beredskabsstyrelsen.

I forbindelse med orkanen Irma, der bl.a. ramte De Amerikanske Jomfruøer hårdt, var der falske vejrvarsler i omløb. Vildledende varsler gør det sværere for folk at træffe de nødvendige foranstaltninger før og under en storm, og de kan medvirke til at skabe eller forstærke usikkerhed. Og i forbindelse med terrorangrebet i Stockholm i april 2017 opstod der rygter om, at der var affyret skud andre steder i byen. Det var ikke tilfældet.

Vi kan heller ikke sige os fri for eksempler herhjemme. I april 2018 blev politiet alarmeret om, at der var en bevæbnet person på et HF- og VUC-center i Helsingør. I den forbindelse opstod et rygte om, at der var blevet affyret skud. Det var ikke sandt, så politiet måtte afkræfte historien på sociale medier og i pressen.

”Vi vil gerne bidrage til, at den information, der cirkulerer under kriser og katastrofer, er bekræftet og hjælper folk til at træffe gode beslutninger, frem for at bidrage til forvirring og forværring af situationen”, siger Lars Aabjerg Pedersen.

Hvis regeringens nye sundhedsreform bliver en realitet, så vil det præhospitale beredskab blive styrket med 10-15 ekstra beredskaber – i form af ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler. Målet er at nedbringe responstiderne i de områder, hvor der er et særligt behov. Samtidig lægger regeringen op til, at det præhospitale beredskab skal organiseres på samme måde i hele landet.

Som led i sundhedsreformen vil regeringen oprette en ny nærhedsfond på 6 mia. kr. Og en del af disse penge vil gå til det præhospitale beredskab. Regeringen beskriver det selv således:

”Tryghed på akutområdet med nye akutbiler og sammenhængende akuthjælp i hele landet: Nærhedsfonden vil sikre finansiering til øget tryghed med et styrket beredskab, hvor responstiderne kan forbedres. Det betyder flere akutbiler, akutlægebiler og/eller ambulanceberedskaber. Samtidig vil Nærhedsfonden finansiere udgifter forbundet med en enstrenget og ensartet akuthjælp som opfølgning på Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dermed gøres der op med, at indretningen af den akutte hjælp organiseres forskelligt, alt efter hvilken region man bor i, og hvad tid det er på døgnet”.

Konkret vil regeringen gennem Nærhedsfonden etablere ca. 10-15 ekstra akutberedskaber i form af akutbiler, akutlægebiler eller ambulancer i de områder i landet, hvor der er særlige behov. Regeringen forventer samtidig, at allerede placerede beredskaber ikke flyttes i de kommende år, så der ikke sker forringelser af dækningen.

Organisatorisk vil ansvaret for det præhospitale beredskab overgå fra de nuværende regioner til de nye sundhedsforvaltninger. Sundhedsforvaltningerne får samme geografiske grænser som regionerne i dag, men de skal ledes af bestyrelser, som består af seks medlemmer med stærke fagligheder.

”Vi har de seneste mange år opnået flotte resultater i vores sundhedsvæsen. Patientrettigheder har haft en enorm positiv effekt på vores sundhedsvæsen. Men vi bliver ældre og ældre, og antallet af danskere, der skal leve med såvel kroniske som livstruende sygdomme, vil vokse. Det er derfor, vi handler nu. Vi indfører flere patientrettigheder og styrker de eksisterende. Vi udbygger akutsystemet med 10-15 akutbiler landet over. Og vi sætter skub i moderniseringen af den nære sundhed med udbygning af sundhedshuse landet over”, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Som et af argumenterne for at nedlægge regionerne, peger regeringen på det nuværende system med forskellige apps til hjerteløbere.

Borgere, der får et hjertestop, har større sandsynlighed for at overleve, hvis de modtager livreddende hjælp, allerede inden ambulancen når frem. Derfor har regionerne indført en ordning, hvor en app kan tilkalde frivillige til at yde førstehjælp ved hjertestop. Men regionerne bruger forskellige apps, som ikke taler sammen. Derfor er de frivillige hjerteløbere nødt til at tilmelde sig flere apps for at kunne hjælpe i hele landet. Samtidig kan de frivillige ikke altid få lov til at yde den livreddende hjælp, hvis de er i en anden region, fordi regionerne stiller forskellige krav til de frivillige.

”For den enkelte patient kan det betyde, at de ikke får den afgørende livredning, selvom der er en frivillig hjerteløber i huset ved siden af – alene fordi hjerteløberen normalt bor i en anden region”, skriver regeringen i udspillet om sundhedsreformen.

Den danske ambulancetjeneste har fået sit første eldrevne køretøj. Det er Falck, som har ombygget en Tesla, der nu kører som akutlægebil hos det Falck-ejede Responce i Region Syddanmark. Den nye bil har et separat elsystem, som gør, at alt udstyr drives udenom bilens batteri, så f.eks. udrykningslys og -lyd, radio, medicinsk udstyr og køle-/varmeudstyr kører i et lukket system, som er opladet ved afgang.

Falck har mere end 5.000 køretøjer i hele verden, men meget få er eldrevne, da mange af opgaverne inden for brand og redning kræver meget energi, hvilket harmonerer dårligt med en elbils begrænsede batteri. Alligevel har Falck nu udviklet en testbil. Og snart ruller de første elbiler til patienttransport rundt i København som følge af en aftale med Region Hovedstaden, hvorefter næste projekt bliver eldrevne køretøjer til liggende sygetransport.

”I Falck er vi optaget af at bruge mindre brændstof. Det er gavnligt både for miljøet og økonomien, og da ingen andre i verden har lavet en eldreven ambulance, har vi selv kastet os over at udvikle en”, fortæller Jakob Riis, der er koncernchef i Falck.

Udfordringerne har været, at en ambulance bruger strøm til meget andet end blot at køre, og derfor belaster det bilens batteri. Det er afgørende at løse dette, så patienten er tryg under transport og sikker på at nå frem til hospitalet.

”Vi kører med et separat elsystem i bilen, som gør, at alt udstyr drives udenom bilens batteri så f.eks. udrykningslys og -lyd, radio, medicinsk udstyr og køle-/varmeudstyr kører i et lukket system, som er opladet ved afgang, mens en Fuel Cell hele tiden lader under kørsel og ophold uden for garagen”, forklarer Jakob Riis.

Der monteres desuden en varmeenhed, som også er uafhængig af bilens elsystem. Det er en “Self Powered Heater”, der anvender lidt brændstof, f.eks. methanol, som gør, at bilen altid kan holdes varm.

”Så selv på en bundfrossen vinterdag på motorvejen, hvor redderne skal vente på, at redningsopgaven er løst, og patienten bliver frigjort og kan indlades i ambulancen, kan vi garantere, at der står en varm bil klar til patienten. Dette er et meget vigtigt element i fremtidens eldrevne ambulance”, siger Jakob Riis.

Falck er helt på forkant med denne varmekilde, som andre bilproducenter først tager i brug på et senere tidspunkt.

”Jeg glæder mig over, at vi allerede nu har den første elbil i drift. Den bliver testet under ægte udrykning med hurtig acceleration og hårde opbremsninger, og det har aldrig været gjort før. Vi tester på den og begynder udviklingen af en ambulance til liggende patienttransport sideløbende”, fortæller Jakob Riis.

Den nye brandslukningsaftale mellem Østsjællands Beredskab og Falck er blevet kritiseret, men de to parter slår fast, at både Østsjællands Beredskab og Falck som leverandør kan indestå for kvaliteten og sikkerheden i den indgåede aftale. Som led i aftalen bliver der færre brandfolk, men det bygger ifølge de to parter på grundige analyser.

Formanden for beredskabskommissionen i Østsjællands Beredskab, Greve-borgmester Pernille Beckmann, har sammen med sine borgmesterkollegaer underskrevet en ny 8-årig aftale med Falck om løsning af brandopgaven i Greve, Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk, Solrød og Stevns.

Opgaven har været i udbud primo 2017, hvor det alene var Falck, der viste interesse for opgaven. Dette har nu efter 1½ års forhandlinger resulteret i en aftale, som alle parter erklærer sig tilfredse med.

”Vi når i mål med de krav, vi havde sat til kontrakten, både økonomisk og kvalitetsmæssigt, og det er vi selvfølgelig glade for er lykkes, selvom det har taget lang tid at nå hertil”, siger Pernille Beckmann.

Aftalen træder i kraft 1. februar 2019. For borgere og virksomheder i området vil der ifølge Østsjællands Beredskab ikke kunne ses de store forandringer i forhold til det beredskab, man kender i dag. Det er de samme brandfolk, de samme stationer og i vidt omfang også de samme køretøjer, som bliver brugt i dag, der også i fremtiden kommer til at køre i området.

Aftalen bygger dog på mere samarbejde og bedre udnyttelse af de fælles ressourcer. Derfor kan man se, når man tæller efter, at antallet af brandfolk i det samlede område er reduceret. Ifølge Østsjællands Beredskab har aftalen dog ikke konsekvenser for borgernes sikkerhed, hvilket har været en afgørende forudsætning for den nye aftale. ”Beredskabet har lavet grundige analyser forud for den nye dimensionering, og de viser, at hjælpen i den nye aftale vil komme lige så hurtigt frem som tidligere, den vil nu bare blive sammensat af mandskab og køretøjer fra flere stationer. En udrykning i Greve kan f.eks. fremover bestå af en sprøjte fra Greve og en tankvogn fra Høje-Taastrup”, oplyser Østsjællands Beredskab.

Falck er også glade for den nye aftale:

”Vi har i dagligdagen et tæt og godt samarbejde med Østsjællands Beredskab, hvor det lykkes at gøre nytte af det, vi hver især er bedst til, men også gøre det vi er bedst til sammen. Det har vi f.eks. set på uddannelsesområdet, hvor vi både planlægger, tilrettelægger og afholder branduddannelse sammen og derved får dygtigere brandfolk, der kender og kan bruge hinanden uanset hvilket logo, der står på deres brandhjelm”, siger branddirektør Max Andersen fra Falck. Han fortæller, at dette samarbejde også har været bærende for, at de nye aftaler er kommet i hus på en god og konstruktiv måde, som har sikret, at Østsjællands Beredskab og Falck som leverandør kan indestå for kvaliteten og sikkerheden i den indgåede aftale.

Aftalen tager højde for, at kommunerne i Østsjællands Beredskab i slutningen af 2018 har besluttet, at de ikke længere ønsker at samarbejde i den nuværende konstellation. Aftalen kan således ”knækkes op”, når der i de kommende år skal etableres nye beredskabsenheder i området, og hver af de nye beredskabsenheder kan tage deres del af aftalen med sig.

”Vi står i den kommende tid over for en stor opgave med at afvikle Østsjællands Beredskab og samtidig etablere nye mindre beredskabsenheder i området. Aftalen med Falck betyder, at vi kan garantere borgere og virksomheder et trygt og robust beredskab i denne overgangsperiode, som jo er vores vigtigste opgave”, siger Pernille Beckmann.

Østsjællands Beredskab blev etableret i 2015 som et samarbejde mellem kommunerne Greve, Ishøj, Vallensbæk, Høje-Taastrup, Roskilde, Stevns, Solrød og Køge. Falck har i mange år været leverandør af beredskab i alle kommunerne undtaget Roskilde.

Omkring 170 personer var lørdag mødt op for at indvie Hadstens nye brandstation på Ginneruplundvej i den sydlige del af byen. Den nye brandstation er på 535 kvadratmeter og er indrettet med fuldt fokus på det rette udrykningsflow. Udover garager og mandskabsfaciliteter rummer den også et kontor til administrative medarbejdere og undervisningslokale.

Det er Favrskov Kommune, der har investeret i den nye brandstation, hvorefter det fælleskommunale Beredskab & Sikkerhed lejer sig ind.

Nils Borring, borgmester i Favrskov Kommune og formand for beredskabskommissionen for Favrskov, Randers og Djursland, sagde i sin tale blandt andet, at den nye brandstation er ”en fjer i hatten” for en kommune i vækst, og han håbede samtidig, at den kan være med til at skabe mere opmærksomhed om jobbet som deltidsbrandmand eller -kvinde:

”Den nye placering betyder også et nyt rekrutteringsgrundlag. Måske er der flere kvinder og mænd, der bor og arbejder i denne del af byen, der får lyst til at prøve kræfter med jobbet? Vi leder altid efter medarbejdere, der kan være klar til udrykning inden for fem minutter, for hvert sekund tæller, når der skal reddes liv og værdier”, lød det i Nils Borrings tale, inden han udråbte et trefoldigt leve for den nye brandstation.

Herefter blev den røde snor klippet af stationskoordinator John Elvin Kristensen og tillidsmand Per Nygaard Jensen, der begge har været involveret i stationsbyggeriet.

Også beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl holdt tale og omtalte blandt andet den nye brandstation som et fundament for fællesskabet i beredskabet.

”Tak for den nye brandstation. Nu har vi en ordentlig ramme – en base, der skaber det fundament, der gør det muligt at håndtere det uforudsigelige i jobbet som brandmand. Nu har vi et ordentligt sted at sætte kaffen over, når man kommer hjem fra en opgave”, sagde Kasper Sønderdahl.

Begge talere roste samarbejdet mellem Favrskov Kommune som bygherre, Beredskab og Sikkerhed som lejere og alle involverede håndværkere og rådgivere.

Den nye brandstation er på 535 kvadratmeter og er indrettet med fuldt fokus på det rette udrykningsflow. Udover mandskabsfaciliterer og garager rummer den også et kontor, der kan benyttes af områdekoordinator, stationskoordinator og administrative medarbejdere. Der er også et undervisningslokale til kurser i elementær brandbekæmpelse og førstehjælp. Udenfor er der vaskeplads til brandbilerne og parkeringspladser til beredskabet.

Den nye brandstation på Ginneruplundvej 1 erstatter den gamle brandstation på Vesselbjergvej i Hadsten, der var meget nedslidt. Og den 17. januar 2019 går starten for den næste projektgruppe, hvor brandfolk, beredskabets ledelse og Syddjurs Kommune sætter sig sammen og slår de første streger på papiret til en ny brandstation i Rønde, som skal indvies i 2020.

Nytårsdøgnet er traditionelt det travleste for landets ambulancer, men i år var presset på ambulancerne i Region Hovedstaden ekstraordinært. Regionens to ambulanceoperatører kunne ikke levere ekstra ambulancer, og trods assistance fra naboregionen måtte Region Hovedstaden vælge en drastisk løsning: Alle ambulancer blev beordret til at køre med udrykning til akutte opgaver, så de hurtigere kunne være klar til næste opgave.

En opgørelse, som Region Hovedstadens Akutberedskab har lavet for BeredskabsInfo, viser at der i tidsrummet fra kl. 18 nytårsaften til kl. 06 nytårsmorgen var 386 ambulancekørsler og 42 akutlægebilskørsler.

Region Hovedstaden var forberedt på, at nytårsdøgnet ville blive travlt. Regionen oplyser, at man derfor på forhånd forsøgte at tilkøbe ekstra ambulanceberedskaber fra regionens to ambulanceoperatører, Falck og Hovedstadens Beredskab, men at det ikke var muligt. Der blev dog indsat en ekstra akutlægebil, som var bemandet med regionens eget personale og kørte i tidsrummet kl. 22-08.

Men nytårsnat udviklede situationen sig ganske dramatisk. Regionen måtte tilkalde assistance fra Region Sjælland, der i et vist – men begrænset – omfang kunne bidrage med ambulancestøtte. Desuden måtte regionen sende akutlægebiler afsted til ambulanceopgaver i et antal tilfælde, hvor ventetiden på en ambulance blev for lang. Heller ikke det var dog nok til at klare de mange udrykninger.

Kl. 01:11 var beredskabet så presset, at Region Hovedstadens operative vagtleder besluttede, at alle akutte kørsler skulle opgraderes til kørsel A. Det vil sige, at ambulancerne skulle køre med udrykning, både frem til patienten og efterfølgende til hospitalet. Normalt anvendes kørsel A kun ved sygdom eller tilskadekomst, som vurderes at være livstruende. Men ved at lade alle ambulancer køre til og fra alle ambulanceopgaver med udrykning – også selv om der var tale om mindre alvorlige B-kørsler – kunne regionen sikre, at ambulancerne tilbragte kortere tid på vejene. Dermed var ambulancerne hurtigere klar til den næste udrykning.

”Beslutningen blev truffet for at sikre, at der var ambulancer til de borgere, der havde akut behov for hjælp”, oplyser Region Hovedstaden, som også oplyser, at beslutningen blev genovervejet og fastholdt kl. 02:29 og indstillet kl. 06:20.

Reglerne for udrykningskørsel findes i udrykningsbekendtgørelsen, der i § 1 slår fast, at udrykningskørsel kun må foretages, ”når det skønnes nødvendigt af hensyn til politimæssige opgaver, personredning, brand, forureningsuheld, færdselsuheld eller afværgelse af omfattende skader i øvrigt”.

Region Hovedstaden mener, at dispositionerne nytårsnat var i overensstemmelse med udrykningsbekendtgørelsen, selv om ambulancerne kørte med udrykning på opgaver, der ikke var blevet vurderet som tilstrækkeligt akutte til at kræve udrykning:

”Det er sædvanligvis en konkret vurdering af den enkelte patient eller opgave, der afgør, om der skal køres med udrykning. Men i særlige tilfælde og i beredskabsmæssige situationer, hvor behovet overstiger ambulancekapaciteten, kan det besluttes at køre med udrykning for at tilgodese borgere med et akut behov for hjælp. Det er i overensstemmelse med § 1 i bekendtgørelsen om udrykningskørsel. Det er Akutberedskabet, der alene træffer beslutningen om kørselsform”, oplyser Region Hovedstadens Akutberedskab.

Østjyllands Brandvæsen skal finde 1,8 mio. kr. ekstra i en i forvejen presset økonomi, efter at der kort før jul blev indgået en fratrædelsesaftale med beredskabsdirektør Lars Hviid. Fratrædelsesaftalen indebærer nemlig, at Lars Hviid får løn i opsigelsesperioden på et halvt år samt et helt års løn som fratrædelsesgodtgørelse.

Det er JP Aarhus, som har fået aktindsigt i den fratrædelsesaftale, som Østjyllands Brandvæsen den 21. december 2018 indgik med beredskabsdirektør Lars Hviid, der forinden var blevet fritaget for tjeneste på grund af massive ledelses- og arbejdsmiljøproblemer i brandvæsenet.

Lars Hviid har et opsigelsesvarsel på seks måneder. Men da han er kontraktansat, har han derudover krav på fratrædelsesgodtgørelse svarende til et års løn. Fratrædelsesaftalen indebærer dermed, at Lars Hviid får 1½ års løn.

Ifølge fratrædelsesaftalen udgør Lars Hviids årsløn 992.025 kr. Hertil kommer pension og særlig feriegodtgørelse, så årslønnen i alt bliver på 1,2 mio. kr. Fratrædelsesaftalen kommer således til at koste 1,8 mio. kr.

Østjyllands Brandvæsen har i forvejen en presset økonomi, hvor der i 2018 formentlig bliver et samlet merforbrug på ca. 4 mio. kr.

It-relateret økonomisk kriminalitet vokser hastigt og misbrug af betalingskort, phishing og online svindel, når der handles, rammer stadig flere danskere, efterhånden som hverdagen bliver mere digital. For at styrke indsatsen har politiet nu oprettet et landsdækkende center for indledende efterforskning og forebyggelse af sager vedrørende it-relateret økonomisk kriminalitet.

Politiets nye landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK) skal styrke politiet i kampen mod kriminelle på nettet – og gøre det lettere for borgere og virksomheder at anmelde sager.

“Med etableringen af LCIK tager vi endnu et skridt for at sikre os, at borgerne kan føle sig trygge – også når de færdes online. Vores nye center vil både sikre en bedre håndtering af de sager, hvor en borger eller virksomhed har været udsat for økonomisk it-kriminalitet og styrke den forebyggende indsats. Så vi er bedre rustet i kampen mod bedrageri på nettet”, siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Centret forankres i Københavns Politi, men kommer til at understøtte alle 12 politikredse i den indledende efterforskning.

“It-relateret økonomisk kriminalitet udfordrer os i de enkelte kredse, fordi mængden af sager stiger voldsomt og ofte kræver specialiserede medarbejdere. En national løsning sikrer, at de sager, vi modtager i kredsen, allerede er kvalificeret af en, der har specialviden på netop det sagsområde. På den måde kan vi hurtigere komme i gang med efterforskningen her i kredsen”, siger Jørgen Abrahamsen, politidirektør i Sydøstjyllands politi.

Allerede den første uge modtog LCIK 465 sager, og en væsentlig rolle for LCIK bliver at skabe overblik over de mange sager, der måske enkeltvis kan være mindre sager, men som tilsammen kan være en del af noget større:

“Vi kommer til at tage os af de indledende skridt, fordi der netop her ligger et stort potentiale i forhold til at se mønstre og koble sager til hinanden på tværs af kredsgrænser”, fortæller Trine Møller, centerchef i LCIK.

“Vi har senest set et eksempel på 49 borgere, som alle havde handlet på samme danske webshop uden at modtage de bestilte varer. Vi sammenkædede sagerne og fik hurtigt skabt et overblik. Fordi borgerne var fra ni forskellige politikredse, kunne det – før oprettelsen af LCIK – ellers have taget længere tid, før sagerne blev koblet sammen, og der kunne gribes ind over for gerningsmanden.”

Borgere, virksomheder og foreninger skal anmelde sager om it-relateret økonomisk kriminalitet via en digital selvbetjeningsløsning på det nye politi.dk. Et helt centralt element i udformningen af selvbetjeningsløsningen har da også netop været en brugerorienteret borger- og virksomhedsbetjening:

“Ved at etablere et landsdækkende center, der understøttes af den nye digitale selvbetjeningsløsning, sikrer vi en professionel borger- og virksomhedsbetjening og en mere effektiv straffesagsbehandling på tværs af landets politikredse. Samtidig bliver det simpelthen lettere for borgere at anmelde denne her form for sager via politi.dk frem for at skulle ringe eller møde personligt op”, siger Trine Møller.

Landsdækkende Center for it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK) er placeret på Gammel Køge Landevej i Valby. Centret er forankret i Københavns Politi og drives til daglig af centerchef Trine Møller. LCIK har pt. 67 ansatte – heraf er 41 polititjenestemænd og 26 civile. Derudover er der i LCIK placeret to faste anklagere med reference til anklagemyndigheden i Københavns Politi. Centret er til stor gavn for alle landets politikredse, fordi det letter sagsbehandlingen og styrker den videre efterforskning.

I takt med at borgernes liv rykker online, stiger udfordringerne med it-kriminalitet. Derfor har politiet oprettet et nyt landsdækkende center, der skal varetage anmeldelse og indledende efterforskning af it-relateret økonomisk kriminalitet og styrke den forebyggende indsats.

LCIK skal både stå for den forebyggende indsats samt for anmeldelse, visitation og indledende efterforskning af it-relateret økonomisk kriminalitet. Det betyder, at politikredsene fremover skal henvise alle anmeldelser vedr. it-relateret økonomisk kriminalitet til den nye selvbetjeningsløsning på politi.dk. LCIK vil herefter visitere sagerne og forestå den indledende efterforskning.

Med det nye center kan borgere, foreninger og virksomheder anmelde sager, hvor de bliver udsat for bedrageri og svindel på nettet via politi.dk. Den nye løsning gør det nemmere at anmelde og giver samtidig politiet mulighed for at håndtere sager mere effektivt samt sikre rette forebyggelsestiltag i samarbejde med eksterne interessenter både nationalt og lokalt

LCIK varetager indledende efterforskning og forebyggelse inden for syv sagskategorier: Samhandel, misbrug af betalingskort, kontaktbedrageri mod borgere, kontaktbedrageri mod virksomheder/foreninger, misbrug af adgang til netbank/betalingstjenester, ransonware og bedrageri samt financielle institutioner og kreditgivere.

Siden idriftsættelse af LCIK den 3. december 2018 og frem til den 31. december 2018 har centeret modtaget i alt 1.541 anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet.

Før jul faldt en ny dimensionering på plads for TrekantBrand, efter at det fælleskommunale brandvæsen måtte opgive det oprindelige bud på ny dimensioneringsplan, som blev kraftigt kritiseret. Nu er turen så kommet til brandvæsenets logo, der har været udskældt blandt brandfolkene. Men i dag kunne brandvæsenet præsentere et helt nyt og mere traditionelt logo.

Beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen præsenterede lørdag TrekantBrands nye logo. Han lagde ikke skjul på, at det gamle logo har været upopulært:

”Et stærkt og godt logo skal være med til at understrege de værdier, som vi har i vores organisation. Og det skal være med til at understrege, at vi er troværdige, seriøse og fagligt dygtige. For mig var det i hvert fald ikke nogen hemmelighed – efter jeg var rundt og besøge nogle af stationerne, faktisk alle stationerne – at det nuværende logo ikke helt har levet op til det ønske. Det var ret tydeligt for mig”, sagde Jarl Vagn Hansen ved præsentationen.

Beredskabsdirektøren fortalte, at der har været en lang række interne forslag til nyt logo, og at logoet hovedsageligt udspringer af det interne forslag, der fik flest stemmer i brandvæsenets MED-udvalg. Der er dog taget nogle få elementer med fra nogle af de øvrige forslag.

”Logoet er udformet som et emblem, omkranset af en brandstjerne. Brandvæsenets – og dermed korpsets – stolthed kommer til udryk i logoet, det samtidig udtrykker autoritet og seriøsitet mod omverdenen. I den røde cirkel er navnetrækket TrekantBrand placeret. Navnetrækket bliver opdelt af ’20’ og ’16’. Det er etableringsåret for brandvæsenet. Anførslen af etableringsåret signalerer vigtigheden af TrekantBrand og underbygger organisationens betydning for hele Trekantområdet. I logoets centrum ser man de to korslagte brandøkser. De holdes sammen af de fire vinkler fra Trekantområdets logo. Det er det synlige tegn på samhørighed mellem Trekantområdets kommuner. Så tillykke til os alle sammen med det nye logo”, sagde Jarl Vagn Hansen.

Det hidtidige logo for TrekantBrand blev indført i 2016, og designet kostede dengang 95.000 kr. Logoet bestod af seks rektangler, som skulle symbolisere de seks beredskaber, der blev samlet i TrekantBrand. Samtidig brugte brandvæsenet 250.000 kr. på at få konsulenter til at udarbejde en grundfortælling om brandvæsenet.

”Jeg synes, at resultatet er blevet godt, og grundfortællingen er ganske enkelt den knage, som jeg skal bygge virksomheden op omkring”, sagde daværende beredskabsdirektør Lars Nordahl Lemvigh i 2016.