Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Det blev det nordjyske entreprenørfirma HP Byg i Aalborg, der vandt Røde Kors’ førstehjælpspris 2018 for arbejdspladser for deres store førstehjælpsindsats. Byggefirmaets godt 180 medarbejdere kan alle førstehjælp – både dem på kontoret og dem på byggepladserne. Derudover hænger der på byggepladserne hele ni hjertestartere klar til brug, som flyttes rundt fra opgave til opgave.

I dommerpanelet sad direktør hos Aleris-Hamlet privathospitaler, Nis Alstrup. Han forklarede ved prisoverrækkelsen, hvorfor netop HP Byg løb med sejren:

”I har et fantastisk gennemarbejdet førstehjælpskoncept. Og vi har lagt vægt på, at her er vi inden for et område, hvor vi ikke så tit har set, at man tager førstehjælp alvorligt. Så det er meget prisværdigt. I har ladet alle 180 medarbejdere uddanne og gentager uddannelsen hvert andet år og betaler for udgifterne i forbindelse med det. Og I har ni hjertestartere. Det, synes vi, er fantastisk flot, så stort tillykke” sagde han.

Det er arbejdsmiljø- og proceslederen i HP Byg, Søren Fiil Visby, der står for førstehjælpskonceptet i firmaet. Han var taget til København for at deltage i prisoverrækkelsen, og det var en glad mand, der modtog prisen:

”Jeg er selvfølgelig rigtig stolt over den anerkendelse, der ligger i prisen. Det er rigtig dejligt at få anerkendt noget af det arbejde, som vi har gjort. Og så håber jeg, at det kan være med til inspirere andre – især andre byggefirmaer – til at tage alvorligt, at vi er en farlig branche. Det skal man skal have respekt for”, sagde han efter prisoverrækkelsen.

De ansatte hos HP Byg har allerede haft brug for førstehjælpen, da en lærling skar sig i hovedet med en vinkelsliber. Her sprang medarbejderne straks til og ydede førstehjælp. Men virksomheden har ikke kun øje for sig selv. Ved hjælp af bannere oplyser de lokalbefolkningen om, at de på byggepladserne har hjertestartere og ansatte med førstehjælpskompetencer, der står klar til at hjælpe.

”Ved at uddele prisen vil vi gerne vise, at vi sætter stor pris på de arbejdspladser, der lærer deres medarbejdere førstehjælp og derved også påtager sig et fælles samfundsansvar. Det gavner arbejdspladsen, men også resten af samfundet, da de ansatte også bliver i stand til at yde førstehjælp uden for deres arbejdsplads”, siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.

De to andre nominerede til prisen var Havregården Kostskole nær Gilleleje og Socialpsykiatrisk Center i Vejen Kommune.

Efter mange måneders tavshed har den nyoprettede Reddernes Fagforening i dag relanceret sig selv. Foreningen blev oprettet i forbindelse med de omfattende protester mod sidste års 3F-overenskomst på redderområdet, og foreningen har nu ændret kurs: Den vil være en ægte fagforening med overenskomst og mulighed for at tilbyde a-kasse gennem et samarbejde med Det Faglige Hus.

Der er i dag omkring 4.000 ambulancereddere i Danmark, og det er en gruppe af disse reddere, som har valgt at bryde med 3F og FOA, fordi de efter flere års utilfredsstillende overenskomster har mistet tilliden til de to traditionelle fagforeninger. I stedet vil redderne nu tage sagen i egen hånd og søge at sikre bedre løn- og arbejdsvilkår.

Utilfredsheden med 3F og FOA kulminerede sidste år under overenskomstforhandlingerne, da 87 pct. af de privatansatte reddere stemte nej til overenskomstforslaget, som alligevel blev vedtaget af et samlet LO. Den situation ønsker mange reddere ikke skal gentage sig, og derfor vil de nu have deres egen fagforening, så de selv skal vedtage deres overenskomster.

Initiativet er allerede blevet støttet økonomisk af omkring 1.800 reddere. De kan nu – hvis de er beskæftiget indenfor det præhospitale område – melde sig ind i Reddernes Fagforening.

”Vi har stiftet Reddernes Fagforening, fordi vi gerne vil styrke faget og forbedre arbejdsforholdene for redderne. Vi er med de seneste overenskomster blevet tvunget til at acceptere flere lange rådighedsvagter til en betydelig lavere løn, mere arbejde i forbindelse med døgnvagter uden ekstrabetaling, mindre hviletid på vagterne samt manglende kvalifikationstillæg for vores kompetenceniveau. Det finder vi grundlæggende uacceptabelt”, siger Rune Elton Rasmussen, der er redder og formand for Reddernes Fagforening.

Reddernes Fagforening peger også på, at de seneste års udbud af ambulancekørsel ofte har forringet reddernes løn- og arbejdsvilkår, fordi lønomkostningerne er en vigtig del af prisen.

”Det vil Reddernes Fagforening ikke længere acceptere. Uanset, hvem der vinder et udbud, skal en redder koste det samme og have de samme arbejdsvilkår. Derfor kæmper Reddernes Fagforening hver dag for at få en fælles brancheoverenskomst for alle reddere under det præhospitale område”, lyder det fra foreningen.

”3F og FOA er en stor sammensmeltning af mange forskellige fagforbund, der arbejder i vidt forskellige brancher. Redderne er eksempelvis i fagforening med chauffører og pedeller, som har helt andre udfordringer på deres arbejdspladser. Derfor er Reddernes Fagforening en fagforening af reddere og kun for reddere. Alle initiativtagerne arbejder til daglig som ambulancereddere, og de ønsker med deres initiativ at finde tilbage til fagbevægelsens rødder med fagforbund for hvert enkelt fag”, slår foreningen fast.

Reddernes Fagforening har indgået en samarbejdsaftale med Det Faglige Hus, som skal levere en række administrative og juridiske ydelser for Reddernes Fagforening. Det gør det muligt for Reddernes Fagforening at tilbyde en fuldt dækkende fagforening med a-kasse og faglig bistand til en lavere pris end den etablerede fagbevægelse. Det vil dog være Reddernes Fagforening selv, som skal stå for den politiske del og eventuelle overenskomstforhandlingerne.

En autorisationsordning for ambulancebehandlere, en mere ensartet opgørelse af ambulancernes responstider samt bedre it-understøttelse. Det er regeringens visioner for akuthjælpen i et nyt udspil om den præhospitale indsats. Udspillet skal skabe mere gennemsigtighed om akuthjælpen i Danmark.

Sundhedsstyrelsen har igangsat et arbejde, der senere på året skal resultere i nye anbefalinger for et styrket akutberedskab ved akut sygdom eller skade. Arbejdet er tilrettelagt med udgangspunkt i fem udvalgte områder:

1. Det præhospitale beredskab
2. De fælles akutmodtagelser
3. Akutindsatsen hos mennesker med psykiske lidelser
4. Lægevagt og 1813
5. Den kommunale akutindsats.

De nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens forventes at ligge klar ultimo 2018, og det er baggrunden for, at regeringen i et nyt udspil om det præhospitale område blandt andet beder regionerne om inden udgangen af 2018 at komme med forslag til mere ensartede målsætninger for deres akuthjælp.

Regeringen vil så på baggrund af regionernes oplæg og arbejdet i Sundhedsstyrelsen følge op på det samlede akutberedskab med en egentlig akutplan i starten af 2019, når de faglige anbefalinger er klar.

I dag fastsætter regionerne hver især politisk bestemte servicemål for ambulancernes responstid. Men ifølge regeringen medfører det uensartede målsætninger på tværs af Danmark og en uigennemsigtighed i den service, som danskerne oplever.

I nogle regioner arbejder man f.eks. med mål for den gennemsnitlige responstid, mens man i andre regioner har opstillet mål for, hvor mange ambulancer, der f.eks. skal være fremme efter 5, 10, 15 og 20 minutter.

Derfor indgår det i regeringens nye udspil, at regeringen vil bede regionerne om inden udgangen af 2018 at stille forslag til en ensartet måde at opstille og offentliggøre responstidsmål på, herunder i højere grad at medtage den øvrige præhospitale indsats. Det forslag vil derefter indgå i regeringens samlede akutplan.

Samtidig understreger regeringen dog, at ensartede opgørelsesmetoder ikke betyder, at servicemålene nødvendigvis skal være ens i regionerne.

Endvidere vil regeringen pålægge regionerne, at de hvert kvartal skal indberette sammenlignelige responstider for første sundhedsprofessionelle fremme på stedet. Det skal sikre en større gennemsigtighed i den præhospitale indsats.

Ambulanceuddannelsen opkvalificeres, så alt nyuddannet ambulancepersonale i fremtiden vil være uddannet til behandlerniveau, og i den forbindelse har der fra forskellig side været peget på et ønske om, at ambulancepersonalet autoriseres.

I det nye oplæg tilkendegiver regeringen, at den ser positivt på muligheden for at indføre en autorisationsordning for ambulancebehandlere. Regeringen har derfor bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at komme med oplæg til, hvordan en autorisationsordning for ambulancebehandlere kan se ud.

Regionerne anvender allerede på en række områder nye digitale værktøjer til at styrke det præhospitale beredskab. Men der er rum for videre udvikling af området, mener regeringen.

”Selvom alle regioner anvender en elektronisk præhospital patientjournal (PPJ), er det ikke alle regioner, der har etableret en teknisk integration mellem PPJ og hospitalets elektroniske patientjournal (EPJ). Det betyder, at den viden om patienten som genereres på vej til sygehuset, ikke er umiddelbart tilgængelig for hospitalspersonalet efter overlevering af patienten. Det skaber risiko for fejl og skal derfor ændres”, skriver regeringen i oplægget.

”Regeringen vil opfordre regionerne til at udvikle samspillet mellem PPJ og EPJ systemerne og udnytte de teknologiske muligheder, der er for yderligere at styrke behandlingen under transporten”, lyder det i oplægget.

Onsdagens byrådsmøde i Stevns Kommune gav ikke den ventede afklaring af Østsjællands Beredskabs fremtid. Politikerne endte nemlig med at beslutte, at kommunen ikke kan tage stilling til den risikobaserede dimensionering. Årsagen er, at Køge Kommunes exit fra beredskabet har skabt en ny situation, hvor man i Stevns ikke kan gennemskue konsekvensen.

I sidste uge besluttede Køge Kommune at forlade Østsjællands Beredskab, og dermed er Stevns Kommune ikke længere ”landfast” med de andre kommuner, som indgår i det fælleskommunale beredskab. På den baggrund var det ventet, at også Stevns Kommune ville forlader beredskabet, men sådan kom det ikke til at gå.

Politikerne i Stevns Kommune endte i stedet med at beslutte sig for et ”time out”. Så frem for at tage stilling til, om kommunen – i modsætning til Køge Kommune – kunne acceptere den nye plan for risikobaseret dimensionering, endte politikerne blot med at tage forbehold.

”Når antallet af samarbejdende kommuner ændrer sig, kommer det til at betyde noget for den økonomi, beredskabet har til rådighed, og dermed for den service, beredskabet kan tilbyde i form af f.eks. responstider i den risikobaserede dimensionering”, siger borgmester Anette Mortensen – og tilføjer:

”Vi gik med i Østsjællands Beredskab for at deltage i et forpligtende og effektivt samarbejde omkring beredskabsopgaven. Køges udmelding af beredskabet har skabt en ny situation, og derfor ser vi nu frem til, hvordan vi i fællesskab løser beredskabsopgaven i Stevns Kommune, så vi fortsat kan sikre den tryghed i form af hurtig respons, borgerne med rette kan forvente, hvis der skulle blive brug for det”.

Der har ellers i Stevns Kommune været utilfredshed med den risikobaserede dimensionering, hvor brandstationen i Hårlev reduceres kraftigt. Østsjællands Beredskab havde imidlertid lagt op til, at Stevns Kommune kunne fastholde det nuværende beredskab – mod en ekstra betaling, som Stevns Kommune anslår til 1 mio. kr. om året. Men samtidig har Stevns Kommune ikke fået svar på en række uddybende spørgsmål til dimensioneringen, som er blevet stillet til Østsjællands Beredskab.

Stevns Kommune beslutning endte imidlertid med at være, at kommune nu tager forbehold, indtil kommunen ved, hvordan er fremtidigt samarbejde i beredskabet ser ud, og hvad det konkret betyder for Stevns.

En ny, stor database skal samle viden om de 650.000 patienter i Danmark, der hvert år køres med ambulance. Målet er at sikre, at ressourcerne i fremtiden anvendes optimalt til gavn for den bedste patientbehandling. Konkret skal oplysningerne i den eksisterende præhospitalsdatabase sammenkøres med data fra den landsdækkende præhospitale patientjournal (PPJ).

I spidsen for det nye projekt står professor Erika F. Christensen fra Center for Præhospital- og Akutforskning ved Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet. Hun har netop modtaget knap 1 mio. kr. fra TrygFonden til projektet.

Erika F. Christensen fortæller, at den landsdækkende præhospitale kvalitetsdatabase, Præhospitalsdatabasen – som drives i regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program (RKKP) – i dag er den eneste database med fokus på det samlede præhospitale område. Men lige nu indeholder denne database stort set kun oplysninger om ambulancekørslerne. Og altså ikke data om patienterne.

”Viden om, hvordan det går patienterne, er helt afgørende, hvis vi skal gøre den første behandling, før patienterne kommer til hospitalet, endnu bedre”, siger Erika F. Christensen.

I projektet vil forskerne forbedre Præhospitalsdatabasen ved at sammenkøre data om ambulancekørslerne med oplysningerne i den nye landsdækkende præhospitale patientjournal (PPJ).

”Vi vil sammen med RKKP og alle regioners præhospitale organisationer udvikle databasen, så vi kæder data for præhospitale patientforløb sammen, lige fra det akutte opkald og indtil patienten modtages på hospitalet. Databasen skal give viden om præhospital patientbehandling og grundlag for kvalitetsforbedring og forskning”, fortæller Erika F. Christensen.

Databasen vil bidrage med ny viden, som kan føre til ændringer og ny og bedre behandling.

”Vejen hertil er bedre og mere ensartet registrering i de præhospitale patientjournaler, så vi kan få mere viden om patienterne og forløbet”, siger Erika F. Christensen og fortsætter: ”I en tid med et stigende antal patienter med en eller flere samtidige kroniske sygdomme, bliver også den præhospitale indsats mere kompleks. Derfor håber vi, at vi med projektet kan bidrage til at besvare helt centrale spørgsmål for præhospital behandling: Sender vi ambulancerne til de rette patienter, får de den rette behandling, og bringes de direkte til det rette hospital? Og hvilke muligheder er der, hvor det ikke er den bedste behandling at sende en ambulance?”

Projektet drives af en forskergruppe med datamanagere og statistikere med stor erfaring med præhospitale data. Det gennemføres i regi af Center for Præhospital- og Akutforskning, Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland og RKKP, sammen med de præhospitale organisationer i Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Med Falcks beslutning om at ophøre med at køre siddende sygetransport og afskedige 570 medarbejdere er den mørkeste dag i reddernes over 100-årige historie nu en realitet. Sådan lyder det fra Reddernes Landsklub, som kalder Falcks beslutning skræmmende og bedrøvelig. Landsklubben fremhæver, at udbud på områder fokuserer på pris fremfor kvalitet.

”På grund af udbudsvilkårene i branchen kommer beslutningen ikke bag på os. At Falck vælger at nedlægge hele egendriften på forretningsområdet, ser vi imidlertid som et drastisk valg. Vi finder beslutningen, der får store konsekvenser for kollegaerne, for skræmmende og bedrøvelig”, skriver Reddernes Landsklub i en udtalelse.

Det sker efter at Falck i dag har meddelt, at det er slut med siddende sygetransport i Falcks eget regi. I stedet skal opgaverne udføres af underleverandører, hvilke fører til, at 570 Falck-medarbejdere bliver afskediget.

”De faglige organisationer har forsøgt at opretholde vores løn- og arbejdsvilkår på et presset marked, hvor udbud med entydig fokus på pris sætter standarden i øjeblikket. Manglen af fokus på kvalitet i udbud, en kvalitet som Falck og kollegaerne i driften altid har sat en ære i at yde. De faglige organisationer har strakt sig langt for at sikre arbejdspladser på ordentlige løn- og arbejdsvilkår, men vi kan ikke forsvare at strække os længere”, skriver Reddernes Landsklub – og fortsætter:

”Falck har forsøgt at effektivisere driften, blandt andet gennem de seneste års sammenlægninger af vagtcentraler samt indførsel af nyt disponeringssystem. Desværre har dette ikke haft den ønskede effekt og har dermed ikke kunne modsvare det pressede marked”.

”Brugen af underleverandører vil øge risikoen for social dumping og give mange arbejdsopgaver til fagbevægelsen, der skal forsøge at organisere og sørge for ordentlige arbejdsvilkår til de ansatte”, slutter landsklubben.

Falck siger nu farvel til endnu en af de traditionelle Falck-opgaver. Konkurrencen på den siddende sygetransport gør således, at Falck ikke længere selv vil udføre kørslerne, men i stedet anvende underleverandører. Det betyder, at Falck på landsplan må fyre 570 medarbejdere, heraf de 250 som følge af, at en kontrakt med Region Hovedstaden udløber.

I dag varetager underleverandører ca. hver femte af Falcks siddende sygetransporter, men i løbet af i år afvikler Falck hele sin egen organisation på området. I stedet skal underleverandører varetage alle kørsler.

Falck opgiver dog ikke sygetransporten som forretningsområde. Den øgede brug af underleverandører sker således for at øge Falcks muligheder for at vinde nye kontrakter på markedet.

“Vi opererer i dag på omkostningsvilkår, der er 15-20 pct. højere end vilkårene på det øvrige marked for siddende patienttransport. Uden tilpasning af vores leverancemodel vil Falck i løbet af kort tid ikke længere være i markedet for siddende patienttransport”, siger Jakob Bomholt, der er executive vice president i Falck.

Med ændringen afskediger Falck 570 hel- og deltidsmedarbejdere, der i dag arbejder med siddende patienttransport. 250 af de 570 afskedigede medarbejdere afskediges som en konsekvens af, at Falcks kontrakt om siddende sygetransport med Region Hovedstaden udløber senere i år. Afskedigelserne sker med virkning fra udgangen af september 2018.

“Vi beklager, at vi må sige farvel til dygtige medarbejdere. Mange har været ansat i mange år og yder en stor indsats. Vores opgave er nu at sikre, at vores medarbejdere kommer videre i gode job”, siger Jakob Bomholt.

Falcks og 3F’s uddannelsesfond har i den forbindelse afsat midler til efter- og videreuddannelse af afskedigede medarbejdere, ligesom Falck tilbyder medarbejderne psykologhjælp i opsigelsesperioden.

Politifolks besvarelse af alarmopkald til 112 har i flere tilfælde udløst kritik i 2017. Det viser en opgørelse fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som blandt kritiserer, at en borger med brystsmerter blev henvist til egen læge. Der er også kritik af en politimand, der underrettede en borger om hustruens druknedød med indledningen ”Jeg har en god nyhed og en dårlig nyhed”.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed behandler klager over politifolk, og en opgørelse over klager i 2017 viser, at der i flere tilfælde er rettet kritik mod politifolk for deres håndtering af 112-opkald.

Her følger uddrag af de sager, som Den Uafhængige Politiklagemyndighed har behandlet:

”En borger (B) ringede til 112 med mistanke om et hjerteanfald og oplyste, at han befandt sig ved tennisbanerne i en mindre by på en ø. Polititjenestemanden (P), som B talte med, ville have en præcis adresse, selvom B flere gange oplyste, at alle på øen kendte tennisbanerne.

P udtalte bl.a.: ”Det kan jeg ikke hjælpe dig med, men jeg skal lige have fundet en adresse, så skal jeg gøre noget for dig”, ”Alle er ikke alle her”, ”Jeg har en herre her, som ligger og er blevet syg, men man kan ikke, ved ikke hvor man er” og ”Det hedder XX-vej 1, så ved du det, også til næste gang, hvis der skulle blive et eller andet, ikke?”.

Politiklagemyndigheden fandt det kritisabelt, at P’s tone var unødig hård, og at han fremkom med udtalelser, som kunne virke affærdigende og belærende, hvorved han ikke tog hensyn til, at B befandt sig i en vanskelig situation og havde brug for lægehjælp. Politiklagemyndigheden lagde særligt vægt på den sammenhæng, udtalelserne blev fremsat i.”

”Politiklagemyndigheden fandt, at en polititjenestemand (P) havde optrådt uhensigtsmæssigt under et alarmopkald fra en borger (B), der ringede til alarmcentralen, fordi han havde voldsomme smerter og trykken for brystet. Under alarmopkaldet henviste P flere gange B til at ringe til sin egen læge. P udtalte blandt andet: ”Så ringer man jo normalt til sin læge”, da B sagde, at han havde det skidt, ligesom P, da B sagde: ”Jamen, skal jeg ikke ringe 112, jeg har det rigtig skidt”, sagde: ”[…] Her skal man kun ringe, hvis man er i livsfare” for derefter at gentage, at ”hvis man har det skidt, så skal man ringe til sin egen læge”.

Politiklagemyndigheden fandt, at P burde have håndteret alarmopkaldet på en mere hensynsfuld og imødekommende måde, herunder ved at have spurgt nærmere ind til B’s symptomer og udvist større forståelse for B’s alvorlige situation.”

”En borger (B) kontaktede alarmcentralen for at anmelde en episode i trafikken. Under telefonsamtalen udtalte polititjenestemanden (P) blandt andet: ”Så forstår jeg simpelthen ikke, at du græder som et barn” i forlængelse af, at P spurgte B om hendes alder, samt ”Du bliver ved med at hulke, skal jeg også begynde at hulke, så kan vi forstå hinanden. Nu begynder jeg at blive irriteret over det. Lad nu være at tude, for fanden” og ”Hold nu kæft… Jamen altså, det er da utroligt…”.

Politiklagemyndigheden udtalte, at det er politiets opgave at få borgeren til at føle sig professionelt, trygt og effektivt guidet igennem ved henvendelse til politiets alarmcentral. Det gælder også – eller måske endda særligt – når borgeren ringer til politiet for at bede om hjælp. Det må kunne forventes, at polititjenestemænd, der besvarer opkald fra en borger, som har brug for politiets hjælp, tiltaler borgeren og i øvrigt agerer med fornøden hensynsfuldhed og tålmodighed, og at der i den forbindelse som udgangspunkt må tages hensyn til, at borgeren ofte kan befinde sig i en uvant situation.

I skærpende retning lagde Politiklagemyndigheden vægt på, at P’s udtalelser kunne opfattes som nedladende og sårende, samt at B befandt sig i en vanskelig situation og gav udtryk for, at hun var ked af det. Det var P’s opgave at udvise professionelt og menneskeligt overskud med forståelse for den situation, B befandt sig i og på effektiv og høflig vis at få de relevante oplysninger frem og give B den fornødne vejledning.

Politiklagemyndigheden fandt, at P havde optrådt meget kritisabelt under telefonsamtalen.”

”En polititjenestemand (P) besvarede som alarmoperatør på 112 et opkald fra en borger (B), der var involveret i et færdselsuheld. B ringede, idet B’s medpassager, som var hjertepatient, reagerede meget voldsomt på uheldet.

B overhørte under samtalen P sige til en sygeplejerske, at samtalen med B var ”op ad bakke”. Det fremgik endvidere af en lydoptagelse af samtalen, at P afbrød B, og kaldte ham “snæversynet” samt ”fuld af undskyldninger”. P anførte heroverfor, at han og sygeplejersken havde svært ved at få de relevante oplysninger fra B, herunder om den anden part i færdselsuheldet var kommet til skade. P anførte endvidere, at han er uddannet til at tale ”bestemt” og ”skære igennem”, når det er nødvendigt for at få de oplysninger, der skal bruges. Politiklagemyndigheden fandt imidlertid, at dette ikke kunne begrunde P’s sprogbrug over for B, der i flere tilfælde snarere havde karakter af en irettesættelse af B.

Politiklagemyndigheden bemærkede endvidere, at polititjenestemænd, som besvarer opkald fra borgere, der har brug for politiets hjælp, bør behandle borgeren med fornøden hensynsfuldhed, og at der i den forbindelse må tages hensyn til, at borgeren ofte kan befinde sig i en uvant og vanskelig situation. Politiklagemyndigheden fandt herefter, at P havde optrådt kritisabelt under telefonsamtalen med B.

”Under en eftersøgning fandt politiet en borgers (B) hustru druknet i en bæk. Polititjenestemanden (P), som skulle underrette borgeren om hustruens død, udtalte i den forbindelse: ”Jeg har en god nyhed og en dårlig nyhed”.

B forklarede, at P efterfølgende havde sagt, at den gode nyhed var, at hustruen var blevet fundet, og at den dårlige nyhed var, at hun var død. P afviste dette, men forklarede, at det havde været hans hensigt at forsætte sætningen med, at den gode nyhed var, at hustruen var fundet, og at den dårlige nyhed var, at hun var død.

Politiklagemyndigheden vurderede, at kriminalassistentens håndtering af underretningen og måden at udtrykke sig på over for B ikke levede op til forpligtelsen om at optræde hensynsfuldt og ikke tog højde for, at B ved meddelelsen om hustruens død var i en sorgfuld og vanskelig situation. Udtalelsen var derfor kritisabel.

Sagen er afgjort disciplinært med en irettesættelse.”

En række beredskabsmyndigheder afholder tirsdag en større øvelse på Fyn. For at deltagerne i øvelsen kan arbejde under så realistiske forhold som overhovedet muligt, vil indholdet af øvelsen blive holdt hemmeligt, men Fyns Politi advarer om, at borgerne i de berørte områder vil opleve meget synligt politi og redningsmandskab og en del udrykningskørsel. 

Øvelsen foregår i Odense omkring Odense Congresscenter (OCC) og Odense Universitetshospital (OUH) i tidsrummet kl. ca. 15-22. Øvelsen har et sådant omfang, at borgerne i de berørte områder vil opleve meget synligt politi og redningsmandskab. Der vil som følge af øvelsen også være en del udrykningskørsel med politi- og redningskøretøjer til og fra OCC og OUH.

Øvelsen starter på OCC omkring kl. 15. I øvelsesområdet vil der blandt andet blive opsat afspærringer og være både politi og ambulancer til stede.

Omkring kl. 17:30 går anden del af øvelsen i gang. Den foregår på OUH. Også her vil der være synligt politi, redningsberedskab og andre myndigheder til stede.

For at deltagerne i øvelsen kan arbejde under så realistiske forhold som overhovedet muligt, vil indholdet af øvelsen blive holdt hemmeligt.

”Vi holder selve øvelsesscenariet helt tæt ind til kroppen, så deltagerne ikke har mulighed for at forberede sig på, hvad de bliver mødt af. Netop det uvarslede og overraskende er vigtige elementer, når vi som myndigheder skal øve os. I en virkelig situation, vil vi jo heller ikke vide, hvad der sker, før det faktisk sker. Den pludselige hændelse uden varsel, der udvikler sig fra minut til minut, er den virkelighed, vi skal kunne handle effektivt i”, siger politiinspektør Lisbeth Fried fra Fyns Politi, der har været med til at tilrettelægge øvelsen.

”Skal vi kunne handle effektivt i en akut situation, så er vi nødt til at øve os i ’fredstid’ på en så realistisk måde som overhovedet muligt. Vi øver mange forskellige ting under en øvelse, men samarbejde og koordinering mellem de involverede myndigheder er noget af det centrale, fordi det er helt afgørende for, at vi hurtigst muligt kan få situationen under kontrol og genoprettet trygheden og sikkerheden for borgerne”, siger Lisbeth Fried.

I forbindelse med øvelsen sørger ledelsen på OUH for, at de mange patienter, pårørende og ansatte på hospitalet løbende får information om, hvad der sker, og hvilke restriktioner det medfører på sygehusets område. Der vil blandt andet komme en del politi-, rednings- og beredskabskøretøjer til stede. Det betyder, at områder på sygehuset bliver spærret af. OUH vil have patientguider til stede, som patienter og pårørende kan opsøge, hvis de har behov for hjælp og information.

”Vi har sammen med Fyns Politi valgt at lægge den del af øvelsen, der foregår på OUH, sidst på eftermiddagen, så vores mange dagpatienter og patienter, der skal møde ind til undersøgelser, stort set vil være kørt hjem igen. Vores indlagte patienter vil næppe mærke noget til øvelsen. For de pårørende og andre, der kommer på OUH, imens øvelsen finder sted, vi vil under hele øvelsen være klar med den nødvendige information. Alle pårørende vil kunne komme på besøg helt som de plejer”, siger Søren Jepsen, beredskabsansvarlig overlæge på OUH.

Ud over Odense Universitetshospital deltager blandt andre Beredskab Fyn, Sundhedsberedskabet i Region Syddanmark, Landsdelsregion Vest (Hjemmeværnet) og Beredskabsstyrelsen i øvelsen.

Med Køge Kommunes beslutning om at forlade Østsjællands Beredskab, er en væsentlig del af grundlaget for det fælles beredskab forsvundet. Næste kommune, der forlader beredskabet, kan blive Stevns, der geografisk isoleres fra de andre ejerkommuner. Også de fire vestegnskommuner overvejer at danne deres eget beredskab.

Alt tyder på, at Køge Kommunes beslutning om at genetablere eget beredskab er endegyldig, man dermed står en anden af Østsjællands Beredskabs ejerkommuner, Stevns, i en vanskelig situation. Geografisk vil Stevns nemlig blive isoleret fra de øvrige ejerkommuner, og assistance til Stevns skal nu komme helt fra Solrød. Det betyder imidlertid også, at grundlaget for den nye risikobaserede dimensionering – hvor udrykninger sammensættes af nærmeste og næstnærmeste brandstation – er truet.

I Stevns Kommune skal der tages stilling til den risikobaserede dimensionering i næste uge, og politikerne overvejer her, om man skal gå sammen med Køge Kommune, enten som et fælles beredskab eller som et samarbejde mellem to selvstændige beredskaber.

Heller ikke hos kommunerne Greve, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk er opbakningen til Østsjællands Beredskab stor, og de fire kommuner overvejer muligheden for at danne deres eget beredskab. I så fald er kun Roskilde og Solrød kommuner tilbage i Østsjællands Beredskab.

Beredskabsstyrelsens retningslinjer for indsatsledelse er udkommet i en opdateret version, som afløser de hidtil gældende retningslinjer fra 2013. Blandt ændringerne er nye betegnelser for indsatslederne, hvor der er kommet nye og mere enslydende betegnelser for lederne fra de tre overordnede beredskaber – politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet.

Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med de relevante myndigheder revideret retningslinjerne for indsatsledelse (REFIL), som beskriver de overordnede ledelsesmæssige forhold og samarbejdsprincipper for beredskabsmæssige indsatser i Danmark. Den nye version afløser retningslinjerne fra november 2013, oplyser Beredskabsstyrelsen.

REFIL udstikker rammerne for såvel dagligt forekommende hændelser som for større og mere komplekse hændelser, og retningslinjerne omhandler en række beredskabsaktører – primært politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet, men også andre, der kan indgå i en beredskabsmæssig indsats.

På baggrund af erfaringer indhentet siden den forrige version fra 2013 er der foretaget en række ændringer i REFIL.

Blandt ændringerne er nye og mere enslydende betegnelser for lederne fra de tre overordnede beredskaber, nemlig politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet. Betegnelserne er nu: Indsatsleder Politi (ISL POLITI), Indsatsleder Brand (ISL BRAND) og Indsatsleder Sund (ISL SUND).

Den nye version af REFIL er endvidere justeret, så der er en mere ensartet opbygning af beskrivelsen af de enkelte beredskabsaktører.

Betegnelsen ”særlige beredskabshændelser” er desuden ændret til ”sikkerhedshændelser”. Begrebet dækker bl.a. terrorhændelser. I tilfælde, hvor der kan være bevæbnede gerningsmænd på eller nær skadestedet, er begreberne rød zone, gul zone og grøn zone introduceret som udtryk for, at der er henholdsvis høj, middel eller lav risiko for, at indsatsmandskabet møder sådanne gerningsmænd.

Der er herudover foretaget en række justeringer i bilaget med fagtermer (tidligere betegnet ordliste), ligesom der er indsat et bilag om markeringsveste.

REFIL kan downloades her.

Det fælleskommunale Østsjællands Beredskab er kastet ud i en krise, efter at et enigt økonomiudvalg i Køge Kommune tirsdag har besluttet, at Køge forlader beredskabet. Det skyldes, at kommunen ikke kan acceptere den nye risikobaserede dimensionering. ”Vi gider ikke være til grin for vores egne penge”, siger borgmester Marie Stærke.

Formelt er det byrådet i Køge, som skal tage stilling til den risikobaserede dimensionering på et møde i næste uge. Men et enigt økonomiudvalg indstiller til byrådet, at Køge Kommune skal forlade Østsjællands Beredskab pr. 1. januar 2019.

”Det handler grundlæggende om, at vi ikke er trygge ved den risikobaserede dimensionering, fordi vi fra næste år kun får fire mænd i døgnberedskab og ikke de seks mænd, som vi har været vant til”, siger borgmester Marie Stærke til TV 2 Lorry.

Politikerne har blandt andet manglet klarhed over de økonomiske konsekvenser, hvis man siger ja til den nye dimensionering og dermed fortsætter i brandsamarbejdet.

”Vi har hele tiden sagt, at vi er villige til at betale noget mere, men vi ved ikke, hvornår eller hvordan en fælles betaling vil foregå i Østsjællands Beredskab. Der er kommuner, der betaler meget forskellige beløb per indbygger, og der er en målsætning om, at vi skal betale det samme, men ikke hvordan det skal bygges op. Så vi ved, at vi ville komme til at betale mere, men vi ved ikke præcist, hvad vi får, og hvor meget de andre skal betale. Vi gider ikke være til grin for vores egne penge. Derfor endte vi med at sige nej, og i stedet vil vi gå for os selv og lave vores eget beredskab”, fortæller Marie Stærke til TV 2 Lorry.

Selv om Køge nu forlader Østsjællands Beredskab, så afviser økonomiudvalget ifølge Marie Stærke at indgå et mindre samarbejde med andre kommuner.

”Det er ikke så forfærdelig mange år siden, at vi var for os selv her i Køge Kommune. Så på den måde har vi det stadig fremme i hukommelsen. Men der skal tages stilling til, om vi skal have det udbud, eller om vi skal hjemtage det kommunalt, og om man kan lave en forhandling med Falck. Der er nogle vurderinger, der skal foretages dér, så vi kan få stykket den bedste løsning sammen. Vi ved, vi skal betale mere, hvis vi går for os selv. Men så ved vi også, hvad vi får, og hvad vi har med at gøre”, siger hun.

Mandag formiddag indtraf der i tågen flere alvorlige færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej. To personer mistede livet, og politiet måtte ved middagstid gå ud med en opsang til de forbipasserende bilister, der både tog billeder af dødsulykken og lagde billederne på sociale medier. ”Det er respektløst overfor de involverede og deres pårørende. Lad nu være!”, lød det fra politiet.

Det var en vanskelig opgave, som politi, brandvæsen og ambulancetjeneste stod overfor mandag morgen og formiddag, hvor der i tæt tåge indtraf en række færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej. Det var således svært for redningsmandskabet at nå frem, og tågen gjorde det umuligt at anvende akutlægehelikopteren.

Men herudover gav de øvrige bilisters adfærd anledning til udfordringer. ”Flere begynder at vende og køre mod færdselsretning. LAD VÆRE!”, lød den første opsang på Twitter fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der kort efter supplerede med endnu en melding: ”Sæt hastigheden ned og lad være med at vende ved køer og afspærringer på sønderjyske motorvej”.

Nysgerrige bilister var imidlertid en særlig udfordring. ”Pas også på med kiggekø… Det giver nye uheld”, lød politiets første melding, men det blev alvorligere:

”Vi kan se, at der er folk, der lægger fotos på de sociale medier fra de alvorlige ulykker. Det er respektløst overfor de involverede og deres pårørende. Lad nu være! Forestil dig, at det var din far, mor, dit barn eller din kone i et af køretøjerne. Lad være med at tage fotos og LAD VÆRE med at lægge dem på nettet! Vi appellerer til medierne om at undlade at bringe de fotos, der lige nu bliver lagt på sociale medier fra ulykkerne. Vi er fortsat i gang med at underrette pårørende”, måtte Syd- og Sønderjyllands Politi således melde ud.

Østjyllands Brandvæsen skal i 2019 flytte til et nyt hovedsæde på Bautavej i Aarhus. Oprindeligt var det forventningen, at ombygningen af de nuværende bygninger på ejendommen ville koste 8 mio. kr., men nu viser det sig, at prisen snarere bliver 45 mio. kr. Aarhus Kommune vil dog selv betale størstedelen af ekstraregningen, men Østjyllands Brandvæsen skal finde 2 mio. kr. om året.

Ejendommen på Bautavej 1 i Aarhus anvendes i dag af Aarhus Vand og AffaldVarme Aarhus. Ejendommen er imidlertid blevet købt af Aarhus Kommune med henblik på at etablere et nyt hovedsæde for det fælleskommunale Østjyllands Brandvæsen. Desuden skal ejendommen fortsat rumme garager, værksteder og lager for AffaldVarme Aarhus.

Planen er, at Østjyllands Brandvæsens administration, ledelse og vagtcentral skal flyttes fra brandstationen på Ny Munkegade til Bautavej. Desuden skal brandvæsenets uddannelsescenter på Kirstinemindesvej flytte til Bautavej, hvor der skal etableres et nyt uddannelsescenter med øvelsesterræn.

Hidtil har forventningen været, at ombygningen af Bautavej 1 ville koste ca. 8 mio. kr. Men det seneste overslag tyder på, at der i stedet skal investeres 51 mio. kr. i ombygningen, hvoraf den ene halvdel er knyttet til ombygningen af de eksisterende bygninger og den anden halvdel er knyttet til etablering af det nye øvelsesterræn. Aarhus Kommune – som er bygherre – forventer dog, at udgiften kan reduceres til ca. 45 mio. kr. gennem en prioritering af Østjyllands Brandvæsens ønsker til det nye hovedsæde. Men det er altså stadig 37 mio. kr. mere end de forventede 8 mio. kr.

Udgangspunktet er, at Østjyllands Brandvæsen skal betale markedsleje til Aarhus Kommune for det nye hovedsæde – og at den store ekstraregning for ombygningen dermed skal betales af brandvæsenet. Med en afskrivning over 30 år vil huslejen skulle hæves med 1,9 mio. kr. om året, hvoraf de andre kommuner, der indgår i Østjyllands Brandvæsen, skal dække de 0,4 mio. kr. Aarhus Kommune lægger dog op til, at kommunen selv vil dække den fulde udgift, da Østjyllands Brandvæsens økonomi i forvejen er presset.

Imidlertid vurderer Aarhus Kommune, at det nye øvelsesareal på Bautavej vil koste 2 mio. kr. om året i drift, vedligeholdelse og genopretning. Det er udgifter, som Østjyllands Brandvæsen ikke har budgetteret med, men som brandvæsenet vil skulle dække.

Region Syddanmarks nuværende ambulancekontrakt med Responce udløber først i 2025, men kontrakten indeholder en særlig bestemmelse om, at den kan opsiges i 2019. Den mulighed har regionen dog ikke tænkt sig at gøre brug af, da vurderingen er, at der ikke kan opnås en bedre pris ved et nyt udbud. Regionen åbner dog op for, at der kan ske en hjemtagning i 2025.

Responce overtog den 1. september 2015 ambulancekørsel, liggende sygetransport og øvrige præhospitale enheder i Trekantsområdet. Kontrakten har en løbetid på 10 år, således at den udløber 31. august 2025. Kontrakten har dog en særlig bestemmelse om, at den kan ophøre pr.  31. august 2020, hvis den opsiges senest den 31. august 2019.

Region Syddanmark lægger dog op til, at man ikke vil udnytte muligheden for at opsige kontrakten. Det skyldes dels, at regionen vurderer, at den nuværende kontrakt er fordelagtig, dels at der ikke er udsigt til, at et nyt udbud vil resultere i en bedre pris.

Regionen beskriver situationen således:

”Det vurderes, at der for øjeblikket ikke er reelle private konkurrenter til Falck Danmark A/S, ligesom det vurderes, at kredsen af potentielle udenlandske aktører, som vil være interesserede i at byde i Danmark, vil være begrænset som følge af de dårlige erfaringer de udenlandske aktører hidtidig har haft på det danske ambulancemarked. Konkurrencen på ambulanceområdet blev i april 2015 yderligere formindsket da Falck Danmarks opkøbte Responce, hvorfor konkurrencen på ambulanceområdet samlet set vurderes som værende lille eller ikke-eksisterende.

Udgifterne i forbindelse med den nuværende kontrakt med Responce vurderes at være på et økonomisk relativt lavt og realistisk niveau. Det vil sige, at der formentlig ikke kan forventes besparelser ved et nyt udbud, men regionen kan derimod risikere en fordyrelse på grund af den nuværende konkurrencesituation. Regionen har positive erfaringer med den nuværende kontrakt. Responce har leveret de i kontrakten definerede beredskaber, og der har gennem hele perioden været et godt samarbejde, hvor Responce har leveret en god service også i de situationer, hvor regionen har haft særlige ønsker (fx ekstraordinære tilkøb af ambulancer med kort varsel, ansættelse af flere paramediciner mv).”

På den baggrund vil kontrakten med Responce fortsætte, til den udløber i 2025. Derefter kan det dog blive aktuelt at overveje en hjemtagning, vurderer regionen:

”Ved en fortsættelse af ambulancekontrakten med Responce vil det være muligt at indhente og anvende erfaringerne fra hjemtagningen efter BIOS i forbindelse med et evt. kommende udbud af ambulancetjenesten eller hjemtagning af delområde 2 (Trekantsområdet, red.)”.

Falck skal også i de kommende syv år stå for driften af brandstationerne i Præstø og Stege. Det er resultatet af forhandlinger mellem Midt- og Sydsjællands Brand & Redning og Falck. Som led i en ny kontrakt bliver de to stationers køretøjer hjemtaget, og der vil blive indsat en ny autosprøjte i Præstø og en ny tankvogn i Stege.

Den nye kontrakt mellem Midt- og Sydsjællands Brand & Redning og Falck træder i kraft den 1. januar 2019, og den har en løbetid på syv år. Den omfatter driften af brandstationerne i Præstø og Stege, og det fælleskommunale beredskab vurderer, at ”resultatet af kontraktforhandlingerne er tilfredsstillende, og den indgåede kontrakt vil skabe rammerne for en stabil drift af brandstationerne”.

En nyskabelse i kontrakten er, at Midt- og Sydsjællands Brand & Redning hjemtager de to brandstationers køretøjer. I den forbindelse indsættes der en ny autosprøjte i Præstø og en ny tankvogn i Stege. Desuden køber Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Falcks resterende vognpark, som består af en tankvogn i Præstø, en tanksprøjte i Stege, en HSE i Stege og en redningsbåd med trailer i Stege.

Falck skal fremover stå for mandskab, udstyr og bygninger, mens Midt- og Sydsjællands Brand & Redning står for køretøjer og kommunikationsudstyr. Falck står dog for driften af køretøjerne.

De to stationers køretøjer vil fremover blive leaset af Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, hvilket giver beredskabet en udgift på ca. 390.000 kr. om året. Falck skal have 4,4 mio. kr. om året for den nye kontrakt, hvilket – primært på grund af hjemtagningen af køretøjerne – er en besparelse i forhold til den nuværende kontrakt, der koster 4,8 mio. kr. om året.

De fire sygeplejerskebemandede ambulancer, som Region Syddanmark indførte i 2016, ser ud til at få en kort levetid. Regionen lægger nemlig op til, at de fra juli skal konverteres til almindelige ambulancer, som bemandes med ambulancereddere. Det er en forbedret rekrutteringssituation samt udsigten til at få et mere fleksibelt beredskab, der fører til konverteringen – som samtidig sparer penge.

Det var især BIOS’ problemer med at rekruttere ambulancereddere, som i 2016 fik Region Syddanmark til at oprette fire ambulanceberedskaber, som blev bemandet med sygetransportchauffører fra Responce og BIOS samt sygeplejersker. Ambulancerne har været i drift i tidsrummet kl. 07-19, hvor de er blevet anvendt til interhospitale sygetransporter, men ikke til akutte ambulancekørsler.

Men nu ser det ud til at være slut med de sygeplejerskebemandede ambulancer.

Region Syddanmark vil således fra 1. juli 2018 konvertere de fire beredskaber til almindelige ambulanceberedskaber, som Ambulance Syd og Responce skal bemande med ambulancereddere. De skal være i drift i samme tidsrum, og de skal stadig primært anvendes til liggende sygetransporter, men de vil også efter behov kunne disponeres til akutte ambulancekørsler – hvilket giver et mere fleksibelt beredskab.

Det er især den forbedrede rekrutteringssituation for ambulancereddere samt en begyndende mangel på sygeplejersker, som fører til beslutningen om konvertering.

Samlet set vil konverteringen give en besparelse. I 2019 vil det således koste 675.000 kr. mindre at bemande ambulancerne med ambulancereddere end med sygeplejersker.

Region Sjællands Præhospitalt Center skal flyttes fra de nuværende lokaler i Slagelse til Næstved Sygehus. Det har regionsrådet besluttet. De i alt 115 medarbejdere på AMK-vagtcentralen og regionens kørselskontor ventes at kunne flytte ind i de nyindrettede lokaler i september 2019, og projektet vil komme til at koste ca. 43 mio. kr.

Tilbage i 2017 vedtog politikerne i Region Sjælland en plan for, hvilke funktioner som fremover skal være placeret på Næstved Sygehus, og som et led i den plan skal Præhospitalt Center flytte fra lokalerne i Slagelse til nyindrettede lokaler på Næstved Sygehus. Nu har regionsrådet så vedtaget det endelige projekt.

”Beslutningen betyder, at vi kan sikre bedre arbejdsbetingelser for vores medarbejdere, som hver dag skaber tryghed for alle vores borgere i Region Sjælland. Næstved Sygehus giver os en unik mulighed for at skabe de optimale rammer for vores præhospitale indsats”, siger regionsrådsformand i Region Sjælland Heino Knudsen.

I alt 115 medarbejdere skal flyttes med fra Slagelse til Næstved. Både AMK-vagtcentralen, som varetager 112-funktionen, og regionens befordringsservice skal fremover operere fra toppen af Næstved Sygehus. Ombygningen af etage 13, 14 og 15 forventes at tage godt et år, og fra september 2019 er hele Region Sjællands Præhospitalt Center rykket til Næstved.

”Vores præhospitale center yder hver dag en stor indsats for at sikre, at man får hurtig hjælp i nødsituationer, eller hvis man skal transporteres til eller fra et sygehus. Præhospitalt Center leverer allerede en upåklagelig service, men nu får de bedre rammer at gøre det i, og det er jeg glad for”, siger Heino Knudsen.

I alt 73 arbejdspladser skal der etableres i de nye omgivelser, og flytningen forventes at koste knap 43 mio. kr.

Den radiodispatch, som Rigspolitiet i 2013 fik leveret fra virksomheden Terma, bliver nu erstattet af en ny version, som også skal leveres af Terma. Den nye radiodispatch skal i døgndrift servicere ca. 100 samtidige brugere fordelt på 15 af Rigspolitiets vagtcentraler og situations- og operationscentre.

En radiodispatch styrer kommunikationen mellem vagtcentraler og operative enheder, det vil sige håndholdte terminaler, vognterminaler og mobile kommandocentraler.

Radiodispatchen skal således sikre, at personalet på vagtcentralerne effektivt og med overblik styre og koordinere beredskabsindsatser i krisesituationer og i dagligdagen.

Terma har nu indgået kontrakt med Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation (CFB) om leverance af en radiodispatch til Rigspolitiet. Kontrakten omfatter foruden selve leverancen også service og vedligeholdelse, ligesom den sikrer mulighed for kontinuerlig udvikling af systemets anvendelse via optionspakker, som kan tilkøbes i aftaleperioden.

Radiodispatchen kan skaleres fra et enkelt kontrolrum til et vilkårligt antal kontrolrum fordelt på et givet geografisk område og kan konfigureres til at håndtere de nødvendige sub-set af talegrupper og terminaler i det landsdækkende Tetra-netværk SINE.

Den nuværende radiodispatch har Terma leveret til Rigspolitiet som led i et forlig fra 2010, efter at en stor kontrakt mellem Terma og den danske stat var kuldsejlet. Kontrakten havde en værdi på 300 mio. kr. og omfattede leverance af kontrolrumssoftware til det samlede beredskab. Men efter store problemer konkluderede Rigspolitiet i 2010, at Terma ikke var i stand til at levere et funktionsdygtigt system. I stedet blev der indgået er forlig, som resulterede i en langt mindre kontrakt, hvor Terma alene skulle levere 12 radiodispatcher og et antal servere til politiet.

Efter at Region Midtjylland tidligere på året valgte at hjemtage driften af fire akutlægebiler i den østlige del af regionen, indleder Region Midtjylland og Region Hovedstaden nu et samarbejde om et fælles udbud af køretøjer. De to regioner vil udbyde en rammeaftale, som også de andre regioner vil kunne gøre brug af.

Region Midtjylland skal inden 1. december 2018 have indkøbt egne akutlægebiler, som skal leve op til høje krav med hensyn til sikkerhed, økonomi og kvalitet. Og et samarbejde med Region Hovedstaden, som allerede driver egne akutlægebiler, om et fælles udbud skal sikre en attraktiv aftale, som de tre øvrige regioner også får mulighed for at tilslutte sig.

Udbuddet involverer indkøb af fem akutlægebiler til levering i efteråret 2018 samt en rammeaftale, der giver mulighed for løbende indkøb af flere køretøjer efter behov. Køretøjerne skal være af SUV-typen med firehjulstræk med minimum 235 hk, automatgear og en tophastighed på min. 200 km/t.

Udover de økonomiske fordele vil det fælles udbud skabe et tæt samarbejde mellem regionernes akutberedskaber om driften af akutlægebiler. Det vil ifølge Thomas Balle Kristensen, præhospital direktør i Region Midtjylland, bidrage til udvikling af kvaliteten i den akutte hjælp og dermed komme borgere og patienter til gode:

”Vi er glade for det gode samarbejde, vi allerede har med Region Hovedstaden og de øvrige regioner, og ser frem til at gennemføre et fælles udbud. Region Hovedstaden har et indgående kendskab til og erfaring med at drive akutlægebiler, som vi har fået mulighed for at trække på, og vi ser det konkrete samarbejde som en unik mulighed for i fællesskab at styrke den akutte hjælp til borgerne”, siger Thomas Balle Kristensen.

”Vi har et skarpt blik rettet på bilens køreegenskaber, og vi går ikke på kompromis med sikkerheden for personalet i akutlægebilerne. Derfor kan tilbudsgivere også konkurrere på yderligere sikkerhed, ligesom de kan konkurrere på service på driften af bilerne og på leveringstid”, siger Freddy Lippert, der er direktør i Region Hovedstadens Akutberedskab.

Den kommende rammeaftale for indkøb af flere køretøjer vil have en løbetid på 24 måneder samt mulig forlængelse i yderligere 24 måneder.